Kapervæsen, kaperi, tidligere anvendelse af privatejede og civilt bemandede skibe under krig med det formål at opbringe fjendtlige handelsskibe samt neutrale skibe, der medførte kontrabande. Kapervæsenet florerede fra 1500-t. og ind i 1800-t. Legal kapervirksomhed forudsatte, at ejeren af kaperskibet havde et kaperbrev, der var udstedt af en anerkendt regering, at han og hans folk overholdt den almindeligt gældende krigsret, samt at lovligheden af opbringelsen blev pådømt af en såkaldt prisedomstol, nedsat af den regering, der havde udstedt kaperbrevet.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet kapervæsen kommer af nederl. kaper, se kapervogn.
Kaperi var en tillokkende beskæftigelse pga. de meget betydelige prisepenge, der kunne opnås. Men der opstod stigende modstand mod kapervæsenet, som ofte blev bedrevet under former, der grænsede til rent sørøveri, og det blev stort set afskaffet ved Parisersøretsdeklarationen i 1856.
For Danmark-Norge spillede kapervæsenet en meget væsentlig rolle under Englænderkrigen 1807-14, hvor størstedelen af flåden var væk, og hvor England var meget afhængigt af store tilførsler fra Østersøen, der nødvendigvis måtte passere de dansk-norske farvande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.