Bondesejlads, småskibsfart i forbindelse med handel med lokale produkter, der fra tidlig middelalder i Norge, Sverige, Finland og Danmark blev drevet af befolkningen i kystegnene uden for byernes jurisdiktion. Af hensyn til købstæderne søgtes bondesejlads ofte begrænset eller ligefrem forbudt, men eksisterede fortsat en række steder i 1800-t., indtil sejladsen blev fortrængt af dampskibe. Svarende til bondesejlads var den skudefart, som bl.a. blev drevet af beboerne på Læsø indtil midten af 1700-t. og forekom mellem Nordjylland og Norge til hen ad slutningen af 1800-t.