Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

magyarer

Oprindelig forfatter ZBA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18736/=ud_a_136566.mp3?revision=1

magyarer, folkeslag af finsk-ugrisk oprindelse, hvis urhjem lå vest for Ural og øst for floderne Kama og Volga; herfra bevægede magyarerne sig mod sydvest. På den lange vandring fra ca. 800 f.Kr. mod Karpaterne kom magyarerne i berøring med en række folkeslag, bl.a. avarer, sarmater og skythere samt turko-tatariske folk som khazarer, uygurer, hunner og petjeneger. Ordforrådet i magyarernes sprog bærer præg af disse fremmede påvirkninger, og antropologiske målinger viser fysiske blandingstyper.

Da magyarerne i begyndelsen af 800 e.Kr. dukkede op på floden Dons højre bred, var de organiseret i et stammeforbund af syv ungarske og tre bulgaro-tyrkiske stammer, som fik det tyrkiske navn on ogur 'ti stammer'. Dette blev via oldslavisk ongur, ungur til middelalderlatin (h)ungarus, og herfra stammer magyarernes benævnelse på en række moderne sprog, fx engelsk Hungarian, fransk Hongrois, dansk ungarer.

Magyarerne bor i dag i Ungarn, men der findes betydelige magyariske minoriteter i nabolandene.

Annonce

Den ungarske magyarisering

I 1400-t. var 85% af Ungarns ca. 4 mio. indbyggere magyarer, men i løbet af de følgende to århundreder, som var præget af kontinuerlige krigshandlinger mod tyrkerne, blev store dele af Ungarn affolket. En spontan indvandring fra de omkringliggende lande gjorde, at ungarerne kom i mindretal i deres eget land og kun udgjorde 45% af den samlede befolkning på omkring 9 mio. Ungarn var blevet multinational, og i oplysningstidens kølvand begyndte de forskellige etniske grupper at vise interesse for deres nationale egenart.

Ungarn følte sig endvidere truet af habsburgernes germaniseringspolitik og svarede igen med en national vækkelsesbevægelse til bevaring og udbredelse af det magyariske sprog. Det udartede til en målbevidst magyarisering af de nationale mindretal, og fra at have været undertrykte blev ungarerne undertrykkere.

Denne repressive politik resulterede i store spændinger mellem ungarerne og minoriteterne, især slovakkerne og kroaterne. Modsætningerne skærpedes, da Nationalitetsloven fra 1868 definerede Det Ungarske Kongerige som en nationalstat med ungarsk som officielt sprog. I landeværnet indførtes ungarsk som kommandosprog, og undervisningssystemet blev gennemgribende magyariseret; det bidrog til mindretallenes assimilation, ikke mindst jødernes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Zsuzsanna Bjørn Andersen: magyarer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120650