Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ungarn

Oprindelig forfatter HaBa Seneste forfatter FiSoe

Ungarn. Parti fra Budapest. Udsigt over floden Var mod slottet i Buda.

Ungarn. Parti fra Budapest. Udsigt over floden Var mod slottet i Buda.

Ungarn, republik i Centraleuropa. Ungarn er et bjergfattigt og frugtbart land, der omfatter den centrale del af Donaudalen.

Navnet Ungarn kommer af tyrkisk on ogur 'ti stammer', se magyarer.

Det ungarske lavland har gennem tiderne været et naturligt mål for asiatiske rytternomader. Fra steppen syd for Ural kom magyarerne, som i dag udgør mere end 90% af befolkningen. Efter et påtvunget medlemskab af Østblokken blev Ungarn i 1999 optaget i NATO, og i 2004 i EU.

Geografi

Ungarn består især af sletteland med lave bjerge mod nord. Lavlandet, der udgøres af Det Karpatiske Bassin, består af sletterne Ungarske Slette (Alföld) i Øst- og Sydøstungarn og Kisalföld i NV. Det sydvestlige Ungarn, Transdanubien, er svagt kuperet. Kun Nordungarn er bjergrigt. Ungarn har et tempereret fastlandsklima. Den Ungarske Slette har de største ekstremer; vinteren er kold og blæsende, mens sommeren er tør, varm og med hyppige tordenbyger.

Annonce

Læs videre om: Ungarns geografi, klima, befolkning, erhverv, infrastruktur og energi

Historie

I 1949 blev Ungarn udråbt til folkerepublik, og der blev indledt en tvangskollektivisering. Efter Stalins død i 1953 kom der en kort periode med en politisk og økonomisk opblødning. Forsøg på at gennemføre en vidtgående demokratisering samt Ungarns udtræden af Warszawapagten og genindføre flerpartisystemet udløste 4.11.1956 en sovjetisk ledet militær indgriben.

Læs videre om: Ungarns forhistorie eller Ungarns tidlige historie og samtidshistorie

Ungarn (Landefakta)
25633298.601.png25658666.601.png
Dansk navnUngarn
Lokalt navnMagyar Köztársaság
Engelsk navnHungary
Uafhængighed1918
Areal93.036 km2
Indbyggertal (2011)9.982.000
HovedstadBudapest
Sprogungarsk (off.), romani, andre
Befolkningmagyarer 90%, sigøjnere 4%, tyskere 3%, serbere 2%, andre 1%
Religionkatolikker 68%, calvinister 20%, protestanter 5%, andre 7%
Møntenhedforint
MøntkodeHUF
Nationalitetsmærke til bilerH
Nationalitetsmærke til flyHA
Internetdomænenavn.hu
BNP pr. indb. (2007)5691 $
Middellevetid (2007)mænd 69 år, kvinder 77 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,869
Indeks for levevilkår (position)35

Sprog og religion

Ungarns officielle sprog er ungarsk, men der tales også en række minoritetssprog i landet. Ungarerne blev kristnet i 900-t. Efter Reformationen bredte protestantismen sig i de osmanniske områder, men den romersk-katolske kirke forblev dominerende.

Læs videre om: Ungarns sprog og Ungarns religion

Stat og retssystem

Republikkens forfatning er fra 1989. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingens 386 medlemmer, som vælges for fire år ved almindelige valg. Det ungarske partisystem er todelt, hvilket kommer til udtryk i en grundlæggende modsætning i opfattelsen af, hvordan Ungarn skal indpasses i Europa. Der er en national linje og en liberal-vesteuropæisk-orienteret linje.

Læs videre om: Ungarns nationalflag, Ungarns forfatning, Ungarns politiske partier, Ungarns retssystem og Ungarns militær

Sociale forhold og sundhedsforhold

Den økonomiske omstilling i Ungarn medførte i de første år efter 1989 en sænkning af levestandarden, som var endnu mere drastisk end i Polen og Tjekkiet. Vendepunktet kom i 1994, da arbejdsløsheden begyndte at falde, og de sociale udgifter (ekskl. udgifterne til sundhedsvæsenet) øgedes til 32,3% af BNP, hvilket var mere end i noget andet postkommunistisk land.

Læs videre om: Ungarns sociale forhold og Ungarns sundhedsforhold

Økonomi

Ungarn havde fra sidst i 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi, og selvom Ungarn var godt forberedt, blev den egentlige overgang til markedsøkonomi i 1991 besværlig. Eksporten fik problemer pga. bortfaldet af markederne inden for COMECON og krigen i Jugoslavien, mens den indenlandske efterspørgsel faldt efter høje prisstigninger, offentlige besparelser og svigtende investeringer.

Læs videre om: Ungarns økonomi

Uddannelse og medier

Fra 2. Verdenskrig til 1990 var uddannelse i Ungarn stærkt sovjetisk påvirket, men herefter blev decentralisering og valgfrihed nøgleord i de følgende års reformer af uddannelsessystemet, der har ti års skolepligt for 6-16-årige. Censuren ophævedes i 1988, året før kommunismens fald, og først i 1997 opgav staten sit fjernsynsmonopol.

Læs videre om: Ungarns uddannelsessystem, Ungarns biblioteksvæsen og Ungarns massemedier

Kunst og kultur

Indkaldte italienske bygmestre og billedkunstnere førte renæssancen til Ungarn under Matthias Corvinus i 1400-t. Efter landets deling i 1538 udvikledes renæssancen i den nordvestlige del under habsburgerne, mens islamisk kunst prægede den midterste del under osmannisk herredømme, som det ses af to moskéer i Pécs, de tyrkiske bade i Budapest og minareten i Eger. Barokken kom først til Ungarn i 1700-t.

Læs videre om: billedkunst og arkitektur, litteratur, teater, dans og film i Ungarn

Mad og drikke

Ungarns køkken forbindes umiddelbart med krydderiet paprika, selvom både dette og tomat er relativt sene indslag i ungarsk madkultur. Paprika krydrer den kendte ungarske salami samt nationalretterne gulyás (oksekødssuppe) og pörkölt, ragouter af okse, kalv eller fjerkræ. Ungarn er desuden et historisk vigtigt vinland.

Læs videre om: Ungarns køkken og Ungarns vine

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bagger: Ungarn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176957