Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

János 1. Szapolyai

Oprindelig forfatter ZBA Seneste forfatter Redaktionen

János 1. Szapolyai, János Zápolya, 2.2.1487-22.7.1540, konge af Ungarn fra 1526.

I 1505 valgtes János Szapolyai til vojvod (fyrste) af Transsylvanien. Han nåede ikke frem til slagmarken ved Mohács 1526, hvor Ungarn led et afgørende nederlag til osmannerne, og kong Ludvig 2. blev dræbt.

Szapolyai blev herefter valgt til konge af Ungarn. Imidlertid krævede Ferdinand 1. af huset Habsburg også tronen; Szapolyai søgte støtte hos osmannersultanen Süleyman 1., der indsatte ham som konge i størsteparten af Ungarn.

Annonce

I 1538 sluttedes en overenskomst mellem Szapolyai og Ferdinand, hvorefter Ungarn blev delt mellem dem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Zsuzsanna Bjørn Andersen: János 1. Szapolyai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168588