• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pressburg-rigsdagen

Oprindelig forfatter FTS Seneste forfatter Redaktionen

Pressburg-rigsdagen, den ungarske rigsdags bekræftelse af den habsburgske kongemagt i Pressburg (nuv. Bratislava) i 1687. Efter at osmannernes belejring af Wien var blevet brudt i 1683, påbegyndte kejser Leopold 1. tilbageerobringen af den største del af Ungarn, som havde været besat af osmannerne siden Slaget ved Mohács 1526. Siden da havde habsburgerne, der formelt var konger af Ungarn, kun haft den reelle magt i en smal bræmme langs Ungarns nord- og vestgrænse. De store ungarske byer og provinser blev tilbageerobret, og i 1687 var også hele Transsylvanien (Siebenbürgen) på kejserlige hænder. Den ungarske rigsdag samledes derpå i Pressburg. Her bekræftedes den politik, der var blevet gennemført mod de ungarske adelige, som havde samarbejdet med osmannerne og bekæmpet habsburgerne. Ungarerne måtte anerkende, at kongeværdigheden var arvelig i den habsburgske mandsstamme, og den adelige oprørsret fra 1222 blev afskaffet. De ungarske frihedsrettigheder blev dog senere bekræftet, og landet bevarede en vis autonomi inden for Habsburgerriget.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Talbo Stubkjær: Pressburg-rigsdagen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144962