Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alliancen af Frie Demokrater

Oprindelige forfattere Horv og ZBA Seneste forfatter Redaktionen

Alliancen af Frie Demokrater, Szabad Demokraták Szövetsége, SzDSz, ungarsk liberalt politisk parti. Det blev grundlagt i 1988 oprindelig som Netværk for Frie Initiativer, og året efter blev det et egentligt politisk parti. Ved dets første valg i 1990 fik SzDSz 23,6% af stemmerne. Populariteten er siden gået tilbage; ved valget i 2006 fik partiet 6,50% af stemmerne, men i 2010 kollapsede partiets tilslutning, da det kun fik 0,25% af stemmerne. Partiet blev først og fremmest støttet af de intellektuelle i byerne. I sit program lægger det stor vægt på at sikre menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder, det frie initiativ i erhvervslivet og et tæt samarbejde med Vesteuropa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judit Horváth, Zsuzsanna Bjørn Andersen: Alliancen af Frie Demokrater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36122