Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

defenestration

Oprindelig forfatter PB Seneste forfatter Redaktionen

defenestration, vinduesudsmidning, klassisk begreb i tjekkisk historie. Defenestrationer forekom i Prag i 1419 under husitteropstanden og igen i 1483.

Ordet defenestration kommer af fransk défenestration 'det at kaste en person ud af vinduet', fra nylatin defenestratio, af de- og fenestra 'vindue'.

Mest berømt er defenestrationen den 23.5.1618, da oprørske bøhmiske stænder smed to statholdere, der var loyale over for huset Habsburg, ud af vinduet fra slottet i Prag. Begge overlevede faldet, men handlingen udløste den opstand, der udviklede sig til Trediveårskrigen.

Også udenrigsminister Jan Masaryks gådefulde styrt fra et vindue i Udenrigsministeriet den 10.3.1948 er blevet tolket i denne tradition.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bugge: defenestration i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62387