• 

  Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

• 
• 

  Link til "Václav Havel"

• 

Václav Havel

© Polfoto/Czech News Agency

Václav Havel på Wenceslas-pladsen i Prag 12.12.1989 under Fløjlsrevolutionen.

Václav Havel, 5.10.1936-18.12.2011, tjekkisk dramatiker og politiker, Tjekkoslovakiets præsident 1989-92 og Tjekkiets præsident 1993-2003. På grund af sin baggrund i en velstående borgerlig familie i Prag blev Václav Havel af de kommunistiske myndigheder nægtet en plads i gymnasiet. Han uddannede sig i stedet til kemisk laborant og tog studentereksamen på aftenskole.

Fra 1959 arbejdede Václav Havel på forskellige teatre i Prag, 1961-68 på eksperimentalscenen Na zábradlí som dramaturg og dramatiker. Her fik han sit gennembrud med skuespillet Havefesten (1963). Cirkulæret (1965, opført af TV-Teatret 1968), der satiriserede effektivt og vittigt over bureaukratiets absurditeter, etablerede ham i Vesten. Først i 1967 fik Havel tilladelse til at tage eksamen i dramaturgi.

Både før og under Pragforåret i 1968 var Havel ivrig reformtilhænger og fortaler for det ikke-kommunistiske befolkningsflertals rettigheder. Efter den sovjetiskledede invasion i Tjekkoslovakiet i august 1968 blev han derfor ramt af de kommunistiske myndigheders stærke undertrykkelse af systemkritikere og oppositionsgrupper.

Trods ensretningen af kultur- og samfundslivet fortsatte Havel med at skrive dramatik, men hans stykker kunne indtil 1989 ikke længere opføres officielt i hjemlandet. Gennem sin ansættelse ved et bryggeri i Nordbøhmen samlede Havel materiale til enakteren Audiens (1976), der nok er hans mest populære stykke.

I 1975 fremførte Václav Havel i et "åbent brev" til præsident Husák en analyse af den dybe krise i det tilsyneladende normaliserede tjekkoslovakiske samfund. Det gjorde ham til et intellektuelt samlingspunkt for den demokratiske opposition, og gennem 1970'erne og 1980'erne skrev han en række fænomenologisk inspirerede politisk-filosofiske essays, hvis modernitetskritik var rettet mod hele den moderne civilisations materialisme og tab af en transcendent horisont.

Havel var i 1977 blandt ophavsmændene til menneskerettighedsbevægelsen Charta 77 og en af dens første talsmænd, hvilket udløste en stribe forhør, arrestationer og andre chikanerier, indtil han i 1979 idømtes 4¹/₂ års fængsel for undergravelse af republikken. Brevene fra fængslet til hustruen Olga Havel (1933-96) er et særegent og gribende vidnesbyrd om Havels personlighed og filosofi. Havel blev løsladt af helbredsgrunde i 1983. Han genoptog sit virke som dramatiker, bl.a. med stykkerne Fristelse (1985) og Sanering (1987), og som menneskerettighedsaktivist.

Under Fløjlsrevolutionen i november 1989 ledede Havel demokratibevægelsen Borgerforum og blev i december samme år valgt til Tjekkoslovakiets præsident. Han trådte tilbage i juli 1992 i protest mod den forestående deling af landet. I januar 1993 blev han for fem år valgt som den nye Tjekkiske Republiks første præsident, en post han blev genvalgt til i 1998.

Havel fratrådte som præsident 2. februar 2003 og var siden uden officielle politiske funktioner. Trods alvorlige helbredsproblemer engagerede Havel sig fortsat sammen med sin anden hustru, Dagmar Havel (f. 1953), i arbejdet for overholdelse af menneskerettigheder og indførelse af demokrati i en række lande, deriblandt Cuba, Ukraine og Hviderusland.

Václav Havel modtog talrige priser og æresdoktorater, bl.a. Erasmusprisen i 1986 og Sonningprisen i 1991. Hans essays og i alt tretten skuespil er oversat til en række sprog, herunder dansk.