Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Palach

Oprindelig forfatter PB Seneste forfatter Redaktionen

Jan Palach mindes her på 20-års-dagen for hans selvbrænding på Wenzelspladsen i Prag i 1989.

Jan Palach mindes her på 20-års-dagen for hans selvbrænding på Wenzelspladsen i Prag i 1989.

Jan Palach, 1948-1969, tjekkisk student. I protest mod den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet og de hjemlige lederes tiltagende eftergivenhed over for besættelsesmagten satte Jan Palach 16.1.1969 ild på sig selv på Wenzelspladsen i Prag.

Jan Palachs begravelse blev en national protestmanifestation, og hans symbolstatus tvang i 1973 myndighederne til hemmeligt at kremere ham og genbegrave hans urne uden for Prag.

På tyveårsdagen for hans selvbrænding kom det til store demonstrationer i Prag, som varslede regimets fald i november 1989.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bugge: Jan Palach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137673