• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Beneš

Oprindelig forfatter PB Seneste forfatter Redaktionen

Edvard Beneš, 28.5.1884-3.9.1948, tjekkoslovakisk statsmand, præsident 1935-38 og 1940-48 (1940-45 præsident for eksilregeringen i London).

Edvard Beneš var i eksil i Frankrig under 1. Verdenskrig og dannede her sammen med sin tjekkiske landsmand T.G. Masaryk og slovakken M.R. ŠtefánikDet Tjekkoslovakiske Nationalråd, der krævede Østrig-Ungarns opløsning og et selvstændigt Tjekkoslovakiet. Beneš' diplomatiske evner medvirkede til virkeliggørelsen af dette, og han var Tjekkoslovakiets udenrigsminister 1918-35, hvorefter han afløste Masaryk som præsident.

Edvard Beneš' sikkerhedspolitik byggede på en alliance med Frankrig, så da Storbritannien og Frankrig med Münchenaftalen i 1938 bifaldt Adolf Hitlers territorialkrav mod Tjekkoslovakiet, valgte Beneš uden kamp at afstå de krævede områder. Kort efter trådte han tilbage og emigrerede.

Annonce

Under 2. Verdenskrig var Beneš præsident for den tjekkoslovakiske eksilregering i London. Han opnåede her allieret anerkendelse af Tjekkoslovakiets gamle grænser; Karpato-Ukraine (Ruthenien) måtte dog afstås til USSR i 1945.

I 1943 indgik Beneš aftaler med Josef Stalin og de tjekkoslovakiske kommunister for at undgå, at disse alene tog magten i landet efter krigen, og eksilpræsidenten kunne i 1945 vende tilbage til Prag.

Edvard Beneš' forsøg på at bygge bro mellem vestligt demokrati og socialisme kom i krise fra 1947, da kommunistpartiet på Sovjetunionens bud søgte eneherredømme, og i februar 1948 måtte den syge Beneš nødtvungent acceptere kommunisternes magtovertagelse. Han gik af i juni og døde i september samme år.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bugge: Edvard Beneš i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45707