Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tjekkiet - historie

Oprindelig forfatter PB Seneste forfatter Redaktionen

I folkevandringstiden berørte hunnernes fremtrængen i 400-t. kun perifert det sydlige Mæhren, men fra 500-t. fandt en omfangsrig og hurtig vandring af slaviske stammer, der også kom til at omfatte tjekkisk territorium, sted.

Skrevne kilder er næsten ikke-eksisterende, men en frankisk krønike fra 600-t. omtaler en angiveligt frankisk købmand, Samo, der stod i spidsen for et slavisk "rige" eller stammefællesskab 623-658, hvis territoriale udstrækning vi dog ikke kender.

Historisk oversigt
fra ca. 150000 f.Kr.mellempalæolitikum; spor af neandertalmennesket
fra ca. 35000 f.Kr.yngre palæolitikum; mammutjægerpladsen Dolní Věstonice
ca. 5000-2200 f.Kr.ældste agerbrugskulturer; båndkeramisk kultur
ca. 2200-700 f.Kr.bronzealder; højgravskultur; Aunjetitz-kulturen
ca. 700 f.Kr.-375 e.Kr.jernalder, keltisk La Tène-kultur; omkring Kristi fødsel begyndende germansk indvandring fra nord og vest
ca. 375-ca. 600hunnerne trænger ind; slaviske folkestammer fortrænger de germanske bosætninger
900-t.fyrstendømmet Bøhmen opstår
1029Mæhren bliver del af fyrstendømmet Bøhmen
1198Bøhmen bliver kongerige
1419-34Husitterkrigene
1526Ferdinand 1. af Habsburg vælges til bøhmisk konge
1618konflikt mellem habsburgerne og de bøhmiske stænder udløser Trediveårskrigen
1620habsburgerne besejrer de bøhmiske stænder i Slaget ved Det Hvide Bjerg
1627Bøhmen og Mæhren bliver habsburgske arvelande
1848revolutionsår; første panslaviske kongres i Prag
1916Masaryk og Benes opretter i eksil et tjekkoslovakisk nationalråd
1918Tjekkoslovakisk stat proklameres den 28. oktober i Prag
1919Tjekkoslovakiets grænser fastsættes i Versailles 1919 og Trianon 1920
1938Münchenaftalen; Sudeterområdet afstås til Tyskland
1939Slovakiet erklærer sig uafhængigt; Bøhmen-Mæhren-protektoratet opstår efter tysk anneksion
1945Tjekkoslovakiets første efterkrigsregering konstitueres
1948kommunisterne tager magten i Tjekkoslovakiet
1955Tjekkoslovakiet bliver medlem af Warszawapagten
1968Pragforåret; Tjekkoslovakiet invaderes af en række Warszawapagtlande
1969Tjekkoslovakisk forbundsstat proklameres; Alexander Dubcek går af
1989Fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet; i december vælges Václav Havel til præsident
1992Tjekkoslovakiet deles den 31. december i Slovakiet og Tjekkiet
1993Václav Havel vælges i januar til Tjekkiets første præsident
1999Tjekkiet optages i NATO
2004Tjekkiet bliver medlem af EU

Den første veldokumenterede statsdannelse i området var Det Stormæhriske Rige, mens de historiske rødder til vore dages Tjekkiet rækker tilbage til 900-t., da et fyrstendømme opstod i Bøhmen. Fra 1029 knyttedes nabolandet Mæhren til riget, og disse to lande udgør også i dag Tjekkiet.

Annonce

Befolkningen her var overvejende tjekkisksproget, men i 1200-t. slog tyske indvandrere sig ned i især Bøhmens bjergrige randområder, ligesom de bidrog til mange bygrundlæggelser. Bøhmen fik 1198 status som kongerige, og landet blev en tid en stormagt i Centraleuropa.

1400-t.s husitterkrige svækkede dog landet, og 1526 valgtes østrigeren Ferdinand 1. af Habsburg til bøhmisk konge. De katolske habsburgere kom i stadig større konflikt med de protestantiske bøhmiske stænder, hvilket i 1618 udløste Trediveårskrigen.

Efter habsburgernes sejr i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 oplevede Bøhmen en stærk rekatolicering og en stadig stærkere centralstyring fra Wien. Sprogligt veg tjekkisk efterhånden for latin og tysk som kultur- og forvaltningssprog.

I 1800-t. opstod en stærk tjekkisk nationalbevægelse, som søgte autonomi for Bøhmen og Mæhren inden for Habsburgriget, et krav, der afvistes af det store tyske mindretal.

Ved 1. Verdenskrigs afslutning lykkedes det tjekkerne anført af T.G. Masaryk at opnå allieret støtte til en selvstændig stat udvidet med Slovakiet, der indtil dette tidspunkt havde hørt under Ungarn, og dermed opstod Tjekkoslovakiet 28.10.1918.

Den tjekkisk-tyske konflikt fortsatte i Tjekkoslovakiet, og også forholdet mellem tjekker og slovakker blev stadig mere anspændt, hvilket Adolf Hitler udnyttede til at sønderdele landet i 1938-39 og oprette protektoratet Bøhmen-Mæhren.

Efter 2. Verdenskrig genoprettedes Tjekkoslovakiet, og hovedparten af dets tyske befolkning blev fordrevet. Kommunisternes magtovertagelse 1948 dæmpede de tjekkisk-slovakiske modsætninger, men løste dem ikke, og efter kommunismens fald i 1989 blussede de op igen, hvilket resulterede i en deling af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet pr. 1.1.1993.

Regeringsledere
1992-97Václav Klaus
1997-98Josef Tošovský
1998-2002Miloš Zeman
2002-04Vladimír Špidla
2004-05Stanislav Gross
2005Jiří Paroubek

Tjekkiet var herefter en selvstændig stat. Under statsminister Václav Klaus førte landet fra 1993 en meget selvbevidst politik med vægt på økonomiske reformer hjemme og på en udenrigspolitisk enegang i tilnærmelsen til Vesten, da man hævdede at have distanceret de øvrige postkommunistiske lande i tilpasningen til vestlige standarder.

Efter valget i 1996 kunne Klaus igen danne regering, om end med et svækket mandat. En voksende økonomisk krise og talrige økonomiske skandaler med selskabstømning og korruption tvang Klaus til at gå af i december 1997, da hans parti ODS splittedes.

Nationalbankdirektøren Josef Tošovský (f. 1950) ledede en overgangsregering indtil et ekstraordinært parlamentsvalg juni 1998, hvorpå socialdemokraten Miloš Zeman efter en valgsejr dannede en mindretalsregering med støtte fra Klaus' ODS, som man indgik en fast samarbejdsaftale med.

Tjekkiet. Den forhenværende statsminister Václav Klaus, 2004.

Tjekkiet. Den forhenværende statsminister Václav Klaus, 2004.

Historie efter 2000

Udenrigspolitisk opnåede Tjekkiet i 1997 status som kandidat til optagelse i EU, og under Zemans regering accelereredes tilpasningsprocessen til EU's normer, så landet efter en folkeafstemning kunne optages i EU sammen med de øvrige central- og østeuropæiske kandidatlande 1.5. 2004.

I 1999 var Tjekkiet sammen med Polen og Ungarn blevet optaget i NATO. Miloš Zemans regering fik bl.a. foretaget en påkrævet privatisering af banksektoren, og fra 1999 begyndte økonomien at bedres. Fra 2002 er vækstraten i BNP steget støt til nu omkring 6% (2006), og Tjekkiet nærmer sig også økonomisk niveauet i de gamle EU-lande.

Parlamentsvalget i 2002 resulterede i en kneben socialdemokratisk valgsejr, så partiet under Vladimír Špidla kunne danne en flertalsregering i koalition med to mindre borgerlige partier. I 2003 valgte parlamentet i en langstrakt proces Václav Klaus til efterfølger for Václav Havel som Tjekkiets præsident, skønt Klaus med sin udprægede EU-skepsis hyppigt er på kant med såvel regeringen som sit eget gamle parti ODS.

Intern uro i Socialdemokratiet medførte, at Špidla måtte gå af som regeringschef i juli 2004 og hans efterfølger Stanislav Gross (f. 1969) i april 2005 efter en korruptionsskandale. Han blev afløst af den energiske Jiří Paroubek, der dog ikke kunne forhindre, at ODS blev største parti ved valget i juni 2006.

Valget efterlod Tjekkiet i en ustabil politisk situation, da venstrefløjen og højrefløjen fik hver 100 mandater.

Efter 2013 vælges præsidenten ved direkte valg. Første direkte valgt præsident blev Miloš Zeman.

Læs mere om Tjekkiet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bugge: Tjekkiet - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172556