Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tjekkiet - geografi

Oprindelig forfatter HL Seneste forfatter Redaktionen

Tjekkiet består af landsdelene Čechy (se også Bøhmen) og Morava (se også Mæhren) og er omgivet af bjerge.

Befolkning

Knap 95% af de godt 10,2 mio. indbyggere er tjekker og mæhrere. Ved folketællingen i 2001 angav 193.000 indbyggere slovakisk, 52.000 polsk og 39.000 tysk nationalitet. Der er også små ungarske, ukrainske, russiske, vietnamesiske og andre mindretal. Kun 11.746 personer angav romanationalitet, men det reelle antal romaer i Tjekkiet anslås til mellem 200.000 og 250.000. Den største befolkningskoncentration findes omkring Prag, og den vest- og sydlige del af landet er tyndest befolket. De største byer er Prag, Brno, Ostrava og Plzeň.

Landskab

Tjekkiet er omgivet af bjerge: I SV ligger bjergkæden Šumava (Böhmerwald), i NV Krušné hory (Erzgebirge), i nord Krkonoše (Karkonosze) og Sudeterne og længst mod øst De Hvide Karpater. De indre dele af landet er overvejende svagt kuperet højland med skovklædte højdedrag og frugtbare dale. Ca. 2/3 af landet ligger under 500 m.o.h.; lidt under 1/3 mellem 500-1000 m højde, og kun ca. 2% ligger højere end 1000 m. Landets højeste punkt er Sněžka (1602 m) i bjergkæden Krkonoše. Tjekkiet har tre nationalparker (Krkonoše, Šumava og Dyje) og 24 fredede landskaber på i alt 10.414 km2.

Annonce

Det tjekkiske landskab gennemskæres af talrige floder, bl.a. landets længste flod, den 435 km lange Vltava (Moldau), som har sine kilder i nationalparken Šumava i det sydlige Čechy. Af øvrige floder kan nævnes Labe (Elben) i Čechy, Morava (March) og Dyje i Sydmorava samt Odra (Oder) og Opava (Oppa) i Nordmorava. I Čechy løber de fleste floder mod Nordsøen via Labe, som udspringer på grænsen til Polen. I den nordlige del af Morava løber floderne mod nord til Odra, der via Polen løber til Østersøen, og i den sydlige del af Morava løber floderne til Donau. Flere steder bobler undergrunden med mineralholdigt vand. Temperaturen varierer, og den varmeste kilde er Vřídlo (72 °C) i Karlovy Vary (Karlsbad). Kilderne udnyttes på kursteder over hele landet.

Klima

Tjekkiet har relativt varme somre og kolde vintre, og gennemsnitstemperaturen i januar er i Prag -3,2 °C og juli 18,6 °C. Den årlige nedbør er mellem ca. 450 mm i hovedstadsregionen og 2085 mm i Krkonoše.

Infrastruktur

I 1990'erne blev motorvejsnettet udbygget og tilpasset det tyske og østrigske motorvejssystem, og ud over et fintmasket vej- og jernbanenet anvendes ca. 300 km af flodsystemet til transport. Ruzyně 20 km vest for Prag er landets internationale lufthavn, og indenrigslufthavne ligger ved Karlovy Vary, Brno og Ostrava.

Erhverv

Industrien beskæftiger 32% af arbejdsstyrken (2000) og er koncentreret omkring hovedstaden samt i den nordlige del af landet. Af økonomisk betydning er bl.a. kemisk industri i byerne Litvinov og Ústí nad Labem, Pardubice og Ostrava, bilindustri i Mladá Boleslav (Škoda) samt kul og stål ved Ostrava. Gennem århundreder har især Čechy (Bøhmen) været kendt for fremstilling af krystalglas, og produktionen videreføres fx hos Moser i Karlovy Vary, hvorimod Crystalex i Nový Bor producerer industriglas.

Landbrug og skovbrug beskæftiger 5,5% af arbejdsstyrken. Landbrugserhvervet er i overvejende grad bygget op omkring kollektivbrug på aktieselskabslignende vilkår. Den animalske produktion er stor, men leverer i overvejende grad til hjemmemarkedet. De vigtigste afgrøder er hvede, havre, sukkerroer og kartofler. Landbruget er især af betydning i den øst- og sydlige del af landet. I Tjekkiet produceres også vin flere steder, bl.a. omkring byerne Znojmo, Mikulov, Mělnik og Litoměřise. Humle dyrkes intensivt, bl.a. omkring byen Žatec, og landet er en af Europas største leverandører af humle. Tjekkiet har også en lang tradition for ølbrygning.

Fiskerierhvervet er begrænset til dambrug, især karper og fortrinsvis i den sydøstlige del af landet.

Energi

Brunkul er den vigtigste energikilde og brydes fra åbne brud i et 60 km bredt bælte mellem byerne Kadaň og Ústí nad Labem i den nordvestlige del af landet. Brydningen har haft store konsekvenser for landskabet, og kulfyringen er desuden stærkt forurenende. Kernekraftværket Temelín ved České Budějovice er blandt landets seneste investeringer i alternativer til kulenergi. Opførelsen af anlægget, der er et af kun ganske få kernekraftbyggerier i Europa efter 2000, mødte kritik fra nabolandet Østrig. Tjekkiets andet kernekraftværk, Dukovany, har siden driftstarten i 1985-87 leveret 20% af landets elforbrug. Tilsammen leverer de to værker over 1/3 af landets elforsyning. Landet har en stor import af olie, mens vandkraft derimod kun spiller en ringe rolle.

Læs mere om Tjekkiet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lund: Tjekkiet - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172527