Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rumænien

Oprindelige forfattere KFle og OBii Seneste forfatter Redaktionen

Rumænien, republik i Østeuropa, der blev samlet i 1859, blev internationalt anerkendt ved Berlinkongressen i 1878 og fik sine nuværende grænser efter 2. Verdenskrig. Landet tilhører landskabeligt og kulturelt både Balkan og Mellemeuropa. Rumænien oplevede som det eneste østblokland borgerkrigslignende tilstande ved kommunismens fald i 1989. Landet har som politisk hovedmål haft at blive optaget i NATO og EU så hurtigt som muligt; det første lykkedes 2004, og optagelse i EU skete pr. 1.1.2007. Landet kæmper bl.a. med en dårligt vedligeholdt energisektor og betydelige forureningsproblemer. Landets bruttonationalprodukt pr. indbygger ligger stadig langt under niveauet for det fattigste af de i 2004 optagne lande i EU, Letland.

Rumænien (Landefakta)
25633068.601.png25658402.601.png
Dansk navnRumænien
Lokalt navnRomânia
Engelsk navnRomania
Areal236.400 km2
Indbyggertal (2011)19.000.000
HovedstadBukarest
Sprogrumænsk (off.), ungarsk, romani, tysk, andre
Befolkningrumænere 90%, ungarere 7%, sigøjnere 2%, tyskere, ukrainere og andre 1%
Religionrumænsk-ortodokse 87%, katolikker 5%, protestanter 4%, græsk-ortodokse 1%, pinsekristne 1%, andre 2%
Møntenhedleu
MøntkodeROL
Nationalitetsmærke til bilerRO
Nationalitetsmærke til flyYR
Internetdomænenavn.ro
BNP pr. indb. (2007)2259 $
Middellevetid (2007)mænd 68 år, kvinder 75 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,805
Indeks for levevilkår (position)60

Nationalflag

Flaget blev i sin nuværende udformning indført i 1989. Læs mere om Rumæniens nationalflag.

Geografi

Rumænien tilhører dels Mellemeuropas højlande, dels de mellem- og østeuropæiske sletter. Læs mere om Rumæniens geografi.

Annonce

Sprog

Officielt sprog er rumænsk. Læs mere om Rumæniens sprog.

Religion

Ca. 87% føler sig tilknyttet den rumænske ortodokse kirke. Læs mere om religion i Rumænien.

Forfatning

Republikken Rumæniens forfatning er fra 1991. Læs mere om Rumæniens forfatning.

Politiske partier

Rumænsk partipolitik har siden 1990 været præget af et stort antal partier, interne magtkampe og hyppige opsplitninger, sammenlægninger og navneændringer. Læs mere om Rumæniens politiske partier.

Økonomi

Under den socialistiske periode var Rumænien en planøkonomi; økonomien er blevet reformeret i 1990'erne og især efter 2000. Læs mere om Rumæniens økonomi.

Sociale forhold

Rumæniens tilpasning til markedsøkonomi ændrede i 1990'erne de sociale forhold i landet radikalt. Læs mere om sociale forhold i Rumænien.

Sundhedsforhold

Rumænien har en tvungen sygeforsikringsordning. Læs mere om sundhedsforhold i Rumænien.

Militær

Udrustningen domineres af ældre, sovjetisk materiel. Læs mere om Rumæniens militær.

Uddannelse

Siden 1989 er uddannelsessektoren blevet kraftigt reformeret. Læs mere om Rumæniens uddannelsessystem.

Massemedier

Det rumænske mediemarked har siden 1989 været et af de mest dynamiske i det sydøstlige Europa. Læs mere om Rumæniens massemedier.

Arkitektur og billedkunst

Med sammenslutningen i 1862 af Valakiet og Moldavien opstod en national kunst. Læs mere om Rumæniens arkitektur og billedkunst.

Litteratur

Den rumænske litteratur har sit særlige præg, der er skabt af tidernes historiske omvæltninger samt af de forskelligartede kulturelle strømninger fra øst og fra vest. Læs mere om Rumæniens litteratur.

Dans

Landet har en levende folkedansetradition. Læs mere om dans i Rumænien.

Musik

Rumænien har en rig musiktradition. Læs om kunstmusik og folkemusik i Rumænien.

Film

Det franske Pathé Films oprettede i 1911 et selvstændigt produktionsfirma i Rumænien. Læs mere om rumænsk film.

Vin

Rumænien har en præcis og detaljeret vinlov, som i stil med den tyske både angiver vinens oprindelse og sødmegrad. Læs mere om rumænske vine.

Forhistorie

De ældste fund fra Rumænien er pebble tools og håndkiler fra ældre palæolitisk tid. Læs mere om Rumæniens forhistorie.

Historie

Rumænerne anser sig for at være efterkommere af den dakiske befolkning, der på Romerrigets tid levede i Transsylvanien og i slettelandet nord for Donau. Læs mere om Rumæniens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius, Ove Biilmann: Rumænien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153308