Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

liberum veto

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

liberum veto, polsk vetoret. Beslutninger i den polske rigsdag, Sejmen, skulle fra middelalderen og frem være enstemmige. Det blev fra 1652 tolket således, at hvis blot én delegeret nedlagde veto, kunne et lovforslag ikke vedtages.

Betegnelsen liberum veto er latin 'det frie veto', dvs. 'frihed til at sige: Jeg nægter'.

I 1700-t. blev liberum veto misbrugt ud i det absurde, således at blot én delegeret kunne forhindre, at Sejmen overhovedet begyndte sine forhandlinger. Derved blokeredes enhver lovgivning og skatteopkrævning. Fx var kun én sejmsamling under August 3. i stand til at vedtage nye love.

Liberum veto-princippet blev ophævet ved forfatningen af 3. maj 1791.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: liberum veto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116567