Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wisła

Oprindelig forfatter BeTho Seneste forfatter Redaktionen

Wisła, ty. Weichsel, den længste og vigtigste flod i Polen; 1047 km. Den udspringer i 1100 m højde i bjergene ved byen Beskid Śląski i den sydlige del af Polen og gennemløber derfra hele den centrale del af landet inden udløbet i det 5400 km2 store delta Żuławy Wiślane i Østersøen. I sit løb passerer floden vigtige byområder som Oświęcim, Kraków, Tarnobrzeg, Warszawa, Płock, Toruń, Bydgoszcz og Gdańsk.

Wisła er en af de største kilder til Østersøens forurening, idet den passerer en række koncentrerede industriområder, hvor flodvandet udnyttes i den industrielle proces. Derudover modtager den urenset husholdningsspildevand fra adskillige byer. Floden er sejlbar til Oświęcim, men sejlmulighederne udnyttes relativt lidt, fordi vandstanden i floden ikke reguleres.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bente Thomsen: Wisła i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182917