Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wilanów

Oprindelig forfatter BeTho Seneste forfatter Redaktionen

Wilanów, bydel i den sydlige del af Warszawa, mest kendt for barokslottet Wilanów, som blev bygget af kong Jan 3. Sobieski som sommerresidens i slutningen af 1600-t. Slottet består af en trefløjet barokbygning og et stort, geometrisk opbygget parkanlæg i to niveauer ned mod floden Wisła. Under 2. Verdenskrig blev det stærkt beskadiget, men efter krigen blev det genopbygget og indrettet som museum. I slottet vises interiør fra 1700-t., og i en sidebygning er der indrettet plakatmuseum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bente Thomsen: Wilanów i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182654