Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Władysław 4. Vasa

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Władysław 4. Vasa, 9.6.1595-20.5.1648, konge af Polen fra 1632, søn af Sigismund 3. Vasa. I 1610 blev han valgt til storfyrste af Moskva, men det lykkedes ham aldrig at erhverve landet. Han deltog som kronprins i Polens krige mod Rusland 1617-18, Osmannerriget 1621 og Sverige 1626-29, og som konge i en ny krig mod Rusland 1632-34. Den sidste krig blev ført med betydeligt held og endte med en fordelagtig fred for Polen. I hele sin regeringstid arbejdede Władysław målrettet på at styrke kongemagten indadtil i den politiske strid med Sejmen og på at øge Polens sikkerhed ved en tiltrængt modernisering af hæren og opbygning af en polsk flåde i Østersøen. Efter stærkt pres fra Sejmen måtte han delvis opgive disse planer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Władysław 4. Vasa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182966