Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Władysław 1. Łokietek

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Władysław 1. Łokietek, den Korte, ca. 1260-2.3.1333, konge af Polen fra 1320. Władysław samlede de spredte polske fyrstendømmer med undtagelse af Schlesien og Masovien til et relativt stærkt kongerige. I 1331 lykkedes det ham at slå Den Tyske Orden, og ved et ægteskab mellem hans søn, den senere kong Kasimir 3., og en litauisk prinsesse fik han også fred på Polens østgrænse. Władysław betragtes som en af de betydeligste polske konger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Władysław 1. Łokietek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182963