Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tredje Maj-forfatningen

Oprindelig forfatter EmHa Seneste forfatter Redaktionen

Tredje Maj-forfatningen, polsk forfatning fra 1791. Den styrkede kongen og den centrale politiske magt, forbedrede centraladministrationen og finansforvaltningen og afskaffede retten til liberum veto. Forfatningen fastslog, at alle love, der fik flertal i Rigsdagen, var gyldige. Stormændenes politiske rolle formindskedes, bybefolkningen fik politiske og sociale rettigheder, og bønderne fik lovens og regeringens beskyttelse. Forfatningen mødte opposition blandt de magtfulde stormænd, som dannede Targowica-konføderationen. Ved Polens anden deling 1793 blev Tredje Maj-forfatningen annulleret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Emanuel Halicz: Tredje Maj-forfatningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173952