Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigismund 1. Stary

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Sigismund 1. Stary, ('den Gamle'), 1.1.1467-1.4.1548, konge af Polen og storfyrste af Litauen fra 1506, søn af Kasimir 4. og far til Sigismund 2. August Jagiełło.

Indenrigspolitisk støttede Sigismund 1. sig især til magnaterne (se magnateria) og Senatet, mens han udenrigspolitisk allierede sig med habsburgerne mod russerne og Den Tyske Orden.

I 1525 konverterede Den Tyske Ordens højmester i Preussen, Albrecht af Hohenzollern (1490-1568), til protestantismen og tog Østpreussen til len under Polen som et hertugdømme. Året efter kom landskabet Masovien med Warszawa også under den polske krone, efter at hertugslægten Piast var uddød.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Sigismund 1. Stary i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158786