Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Polen - geografi (Naturforhold)

Oprindelig forfatter BeTho Seneste forfatter sthornval

Størstedelen af Polen er lavland, hovedsagelig udformet under og efter den sidste istid, Weichsel-istiden. Jorden er udvasket og næringsfattig, men i den sydøstlige del findes mindre områder med frugtbar sortjord. Lavlandet afløses mod SV af Sudeterne og mod syd af De Vestlige Karpaters alpine relief.

Landskabet kan opdeles i forskellige typer, der mod nord begynder med den ca. 500 km lange og få km brede kystzone langs Østersøen. Her findes en flad og sandet udligningskyst med enkelte moræneklinter. Hyppigt findes laguner og odder, som er dannet af materialevandring fra øst, fx odderne Mierzeja Helska nord for Gdynia og Mierzeja Wiślana, der afsnører den kolossale strandsø Zalew Wiślany. Store deltaområder findes ved floderne Odras (Oders) og Wisłas udmundinger.

Kystregionen afløses mod syd af et morænelandskab med bakkerygge mere eller mindre parallelt med kysten. Disse randmoræner, hvoraf de største når op i 330 m, er stilstandslinjer dannet under indlandsisens tilbagesmeltning. Mellem bakkerne ligger ca. 9000 søer og talrige vådområder. Hele denne søregion deles af Wisła i to næsten lige store dele: Det vestlige Pojezierze Pomorskie (Det Pommerske Søplateau) og det østlige Pojezierze Mazurskie (Det Masuriske Søplateau) kendt som Mazury.

Annonce

Syd for søregionen ligger Det Polske Lavland, landets største naturregion, der strækker sig over det midterste af Polen. Terrænet består af sandede sletter og smeltevandsdale, der løber øst-vest og blev dannet, mens isen stod ved israndslinjerne nord herfor. Dalene influerer stærkt på nutidens afstrømningssystemer, idet floderne i størstedelen af deres løb følger de gamle dale. Den største af disse smeltevandsdale, der er dannet foran isranden, strækker sig fra Warszawa over Bydgoszcz til Berlin. Flere steder afbrydes lavlandets monotone landskab af højereliggende moræneaflejringer fra næstsidste istid. Kendt er skovområdet Białowieska-Puszcza ved grænsen til Hviderusland. Det Polske Lavland grænser mod syd op til plateauområder, som er dannet under den hercyniske foldning og overlejret af sand- og kalksten fra Trias og Jura. Den sydvestligste del af området er foldet op i Sudeternes stærkt eroderede bjergkæder. Den højeste af disse kæder topper med Śnieżka (1602 m) på grænsen til Tjekkiet.

Nord og NØ for Odras øvre floddal markerer et antal kalkstensskråninger randen af Det Lille Polske Plateau, et løssdækket kalkstensplateau, der mod nord afgrænses af de langstrakte Swietokrzyska-bjerge, der som en ø af palæozoiske sandsten og kvartsitter hæver sig over de yngre lag. Øst for Wisłas øvre løb ligger Lublin-plateauet, et andet kalkstensplateau i mere end 200 m højde, der fortsætter ind i Ukraine. Mellem plateauerne og Karpaterne findes en ufrugtbar sænkning, Kotlina Sandomierska, med de øvre løb af Wisła og San.

De Vestlige Karpater på grænsen til Tjekkiet og Slovakiet er skilt fra Sudeterne af Den Mæhriske Port og udgør Polens højeste bjergområde, dannet under den alpine foldning. Mod nord flankeres disse af Beskidernes noget lavere, parallelle kamme og kalkstenstoppe, der ikke når over 1100 m. Den høje, centrale del af De Vestlige Karpater, Tatry, består af krystalline og metamorfoserede bjergarter med flere toppe over 2000 m og krones af Rysy (2499 m), Polens højeste punkt.Store dele af Polen afvandes gennem to flodsystemer, der udspringer i Karpaterne; Wisła med bifloderne Dunajec, San, Bug og Narew og Odra med bifloderne Nysa (Neisse), Warta og Noteć. Kort efter udspringet gennemløber de nogle af Polens mest industrialiserede og mest forurenede områder; Wisła løber gennem Kraków med stålværket i Nowa Huta, Odra gennem GOP, industriområdet omkring byen Katowice. De leverer vand til industrierne og modtager urenset spildevand fra industri og husholdning, da rensningsanlæggene i byerne langs floderne er svagt udbygget.

Læs videre om klimaet i Polen, gå til starten af Polen - geografi eller læs om Polen generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bente Thomsen: Polen - geografi (Naturforhold) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143383