Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Piast

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Piast, polsk adelsslægt, som sad på tronen i Polen 1025-1138 og 1320-70, hvorefter slægten levede videre som hertuger i Masovien til 1526 og i Schlesien til 1675. Den legendariske grundlægger af dynastiet var sagnfiguren Piast, en fattig bonde, mens den første dokumenterede fyrste fra slægten var Mieszko 1. Hans søn Bolesław Chrobry, som var fyrste fra 992, blev dynastiets og Polens første konge kort før sin død i 1025. Efter Bolesław Krzywoustys død i 1138 blev Polen delt mellem hans sønner, og landet var delt mellem flere fyrster, indtil slægten Piast i 1320 kom tilbage på tronen med Władysław Łokietek. Hans søn Kasimir 3. den Store, der regerede 1333-70, var dynastiets sidste konge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Piast i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141696