Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kongres-Polen

Oprindelig forfatter EmHa Seneste forfatter Redaktionen

Kongres-Polen, Kongresówka, polsk kongerige, etableret i 1815 efter beslutning på Wienerkongressen. Forfatningen var skrevet af den russiske kejser Aleksander 1., som også blev konge af Kongres-Polen.

Det var en liberal forfatning med en række punkter fælles med Warszawahertugdømmet, bl.a. borgerrettigheder, pressefrihed og afskaffelse af livegenskabet. Allerede i 1820'erne var forfatningens bestemmelser reelt gjort virkningsløse.

Efter Januaropstanden 1863-64 dominerede russificeringspolitikken både administration og undervisningssystem totalt, og kongeriget blev frem til dets ophør i 1915 styret som en russisk provins.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Emanuel Halicz: Kongres-Polen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109159