Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Karol Chodkiewicz

Oprindelig forfatter EmHa Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4847/=ud_a_141938.mp3?revision=1

Jan Karol Chodkiewicz, 1560-1621, polsk-litauisk statsmand og hærfører, storhetman af Litauen (øverstbefalende for hæren) fra 1605 og vojevoda af Wilna fra 1616. På slagmarken viste Chodkiewicz sig som en strålende taktiker, der vandt bemærkelsesværdige sejre over svenskere og tyrker. Han slog sit navn fast, da han deltog i Jan Zamoyskis felttog mod tyrkerne i Moldavien i 1600 og mod svenskerne i Livland i 1601. Som øverstkommanderende i Litauen tilintetgjorde han 1605 i Slaget ved Kirchholm (nuv. Salaspils, Letland) en svensk hær, der var fire gange større end hans egen. Chodkiewicz deltog også i krigene mod Moskva i 1611-12 og 1617-18. I 1621 tvang han en talmæssigt overlegen tyrkisk hær til at ophæve belejringen af Choczim (nuv. Khotyn, Ukraine), hvor han selv satte livet til. Hans bedrifter er berømmet i flere af den polske litteraturs klassiske mesterværker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Emanuel Halicz: Jan Karol Chodkiewicz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56601