Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan 3. Sobieski

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Jan 3. Sobieski, Johan 3. Sobieski, 17.8.1629-17.6.1696, konge af Polen fra 1674. Jan 3. Sobieski tilhørte en af Polens rigeste adelsfamilier og gjorde militær karriere i den polske hær, før han valgtes til konge. Politisk støttede han sig på habsburgerne og udkæmpede sammen med den tyske kejser en krig mod Osmannerriget, der endte med sejr i Slaget ved Wien 12.9.1683, hvilket definitivt standsede tyrkernes fremtrængen i Europa. Han støttede varmt polsk kunst og kultur, men var ikke i stand til at styrke kongedømmets politiske indflydelse, der var baseret på en stående hær.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Jan 3. Sobieski i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100647