• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Józef Beck

Oprindelig forfatter MK-J Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/2054/=ud_a_600712.mp3?revision=1

Józef Beck, 1894-1944, polsk politiker og officer. Beck kæmpede under 1. Verdenskrig på østrigsk side og efter 1918 i den polske hær. Han virkede som diplomat og var militærattaché i bl.a. Paris og Wien. Efter Piłsudskis kup i 1926 blev Beck kabinetschef, i 1930 vicepremierminister og i 1932 udenrigsminister. Han underskrev i 1932 og i 1934 ikke-angrebspagter med hhv. Sovjetunionen og det nazistiske Tyskland. Han søgte derved at holde Polen fri af alliancer og ved denne balancepolitik at styre landet fri af truende konflikter. Han afviste såvel tyske som sovjetiske tilnærmelser 1938-39. Efter den tyske og den sovjetiske invasion af Polen i 1939 flygtede Beck med den polske regering til Rumænien, hvor han blev interneret og senere døde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Kierulff-Jørgensen: Józef Beck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45092