Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Józef Antoni Poniatowski, 1763-1813, polsk general og statsmand. Poniatowski var general i den polske hær og deltog i kampen mod den russiske invasion i 1792 og i opstanden i 1794. Efter Polens tredje deling 1795 trak han sig tilbage til Warszawa. Da Napoleon havde oprettet Hertugdømmet Polen i 1807, blev Poniatowski krigsminister og general, og det lykkedes ham at tage Galicja fra østrigerne. Poniatowski var loyal mod Napoleon til det sidste og blev under Slaget ved Leipzig 1813 som den eneste udlænding nogensinde hædret med titlen marskal af Frankrig.
Karl-Erik Frandsen: Józef Antoni Poniatowski i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143957 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon