Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andrzej Duda

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Andrzej Duda, Andrzej Sebastian Duda, f. 16.5.1972, polsk jurist og politiker, præsident fra 2015. Duda er tilknyttet det konservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) og var medlem af Sejmen 2011-14 og af Europa-Parlamentet 2014-15. Han afløste i 2015 Bronisław Komorowski som Polens præsident. Som præsident har han afvist at acceptere flygtningekvoter i EU-sammenhæng. Han gav amnesti til nogle korruptionsdømte embedsmænd og nægtede at indsværge nogle højesteretsdommere, som var blevet udpeget af Sejmen. Duda er blevet kritiseret for en autoritær stil og for at bryde den polske forfatning i forbindelse med disse sager.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Andrzej Duda i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=509045