Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moldova

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Moldova, republik i det sydøstlige Europa ved floderne Prut og Dnestr, et gammelt grænseland med kulturelle og økonomiske bånd til både Rumænien, Rusland og Ukraine; 1940-91 var Den Moldaviske Sovjetrepublik en del af Sovjetunionen. I forbindelse med etnisk-nationale stridigheder omkring selvstændigheden løsrev den østlige del af landet sig under navnet Dnestrrepublikken. Konflikten er fortsat uløst, og Moldovas regering har således endnu i 2006 ikke suverænitet over hele statens område. Landet er et af Europas fattigste, og korruption er udbredt. IMF yder lån til fattigdomsbekæmpelse, men landet har svært ved at opfylde betingelserne. Verdenshandelsorganisationen (WTO) optog Moldova i 2001.

Moldova (Landefakta)
25632926.601.png25658240.601.png
Dansk navnMoldova
Lokalt navnRepublica Moldoveneasc
Engelsk navnMoldova
Uafhængighed1991
Areal33.700 km2
Indbyggertal (2007)4.470.000
HovedstadChişinău
Sprogden rumænske dialekt moldovisk (off.), ukrainsk, russisk, andre
Befolkningmoldovere 65%, ukrainere 14%, russere 13%, gagausere 4%, bulgarere 2%, andre 2%
Religionmoldovisk ortodokse 65%, russisk ortodokse 10%, katolikker 2%, protestanter 2%, jøder 2%, andre 19%
Møntenhedleu
MøntkodeMDL
Nationalitetsmærke til bilerMD
Nationalitetsmærke til flyER
Internetdomænenavn.md
BNP pr. indb. (2007)429 $
Middellevetid (2007)mænd 65 år, kvinder 72 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,694
Indeks for levevilkår (position)114

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1990, da man tilføjede statsvåbenet i det i 1989 genindførte rumænske flag. Læs mere om Moldovas nationalflag.

Geografi

Moldova er en multietnisk stat. Hovedparten af befolkningen i Moldova eksklusive Dnestrrepublikken er moldovere, der taler moldovisk, en dialekt af rumænsk. Læs mere om Moldovas geografi.

Sprog

Officielt sprog er den rumænske dialekt moldovisk, hvis udtale og ordforråd i nogen grad er påvirket af russisk. Moldovisk, der tales af ca. 72% af befolkningen ... Læs mere om sprog i Moldova.

Forfatning

I 1994 fik Republikken Moldova sin første postsovjetiske forfatning. Den havde som formålsparagraf at sikre og udvikle landets etniske og sproglige identitet ... Læs mere om Moldovas forfatning.

Uddannelse

Skolesystemet spiller en stor rolle i opbygningen af landets selvstændighed. Fra begyndelsen af 1990'erne er uddannelse orienteret mod rumænske ... Læs mere om uddannelse i Moldova.

Annonce

Religion

Størstedelen af befolkningen tilhører den moldoviske ortodokse kirke, der ledes af metropolitten af Kisjinjov og Moldova under Moskvas patriarkat. Læs mere om religion i Moldova.

Litteratur

Fra 1300-t. er der bevaret breve og dokumenter affattet på oldslavisk. I de følgende århundreder opstod en højtudviklet historieskrivning. Læs mere om moldovisk litteratur.

Vin

Med omkring 150 mio. flasker om året er Moldova en af de vigtigste tidligere Sovjetrepublikker, hvad angår vinproduktion. Læs mere om moldovisk vin.

Historie

Det nuværende Moldova udgjorde den østlige del af fyrstendømmet Moldavien, indtil området mellem floderne Prut og Dnestr, Bessarabien, i 1812 blev erobret af Rusland. Læs mere om Moldovas historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Moldova i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126746