Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moldova - geografi

Oprindelig forfatter BKle Seneste forfatter BlochP

Moldova. Drueplukkere, 2004.

Moldova. Drueplukkere, 2004.

Størstedelen af landet er frugtbare sletter med sortjorder, chernozem, mellem floderne Prut (rumænsk Prutul) i vest og landet omkring Dnestr (Nistru) i øst. Prut danner vestgrænsen til Rumænien, indtil den løber sammen med Donau. Mod nord og i den centrale del er der lave bjerge. Den naturlige vegetation er steppe og skovsteppe, men over 80% er landbrugsjord. De tidligere store skove forsvandt i begyndelsen af 1900-t., og nu er kun 8% af arealet skov.

Klimaet er moderat fastlandsklima med lange, varme somre og korte, kolde vintre; månedsgennemsnit for hhv. juli og januar er 19-22 °C og −3-−5 °C. Til stor gene for vinavlen falder megen nedbør i kraftige regn- og haglbyger; den samlede årsnedbør ligger på 400-650 mm.

Befolkning

Moldova er en multietnisk stat. Hovedparten af befolkningen i Moldova eksklusive Dnestrrepublikken er moldovere, der taler moldovisk, en dialekt af rumænsk. De fleste moldovere taler også russisk. Ukrainere og russere udgør i Dnestrrepublikken tilsammen 60% og moldoverne 40%. I den sydlige del af landet, omkring byen Komrat, bor de ca. 4% gagausere, et tyrkisk, ortodokst kristent folk, som i 1800-t. af den russiske kejser fik tildelt jord her. De fleste gagausere angiver russisk som deres sprog; kun få taler moldovisk. I 1995 fik det gagausiske område status af selvstyrende region i Moldova. Den tidligere meget store jødiske befolkning udgør nu som følge af holocaust kun ca. 1,5%. Andre mindretal er 2% bulgarere samt hviderussere, polakker og sigøjnere.

Annonce

Selvom der skete en kraftig industrialisering efter 2. Verdenskrig, boede endnu i 1998 et flertal af befolkningen på landet. Middellevetiden var i 2005 for mænd 64 år og for kvinder 71, mens børnedødeligheden var på 14‰, hvilket var en væsentlig forbedring siden 1995, hvor den var på 22‰ og blandt Europas højeste. Det moldoviske landbrugs overgødskning og uhæmmede brug af pesticider angives som en væsentlig årsag til den høje børnedødelighed og befolkningens alment ringe sundhedstilstand. I januar 2005 skønnedes det, at ca. 400.000 moldovere arbejdede uden for landets grænser.

Erhverv

Moldova er et meget frugtbart land, og landbrug med tilhørende service- og forarbejdningsvirksomheder danner grundstammen i økonomien. Landbrugets andel af BNP udgør 18%, og det beskæftiger knap 1/4 af arbejdsstyrken (2004), men er præget af forældet teknik og struktur. De vigtigste produkter er vin, frugt og grøntsager, tobak, solsikkeolie og korn. Der produceres også specielle varer som rosenolie og andre æteriske olier. Store dele af agerjorden er kunstvandet fra opdæmning af floderne. Landbruget er præget af store driftsenheder. I 1996 iværksattes en national jordreform med henblik på at opløse de 961 kollektivbrug fra Sovjetperioden og skabe 1 mio. private brug. Første fase af reformen var gennemført i 2000, da landbruget var næsten 100% privatiseret. Herefter indledtes anden fase, der bl.a. gik ud på at opbygge centre for markedsføring af landbrugsprodukter. Reformerne søgtes bremset af kommunisterne, da de kom til magten i 2001, men de har måttet bøje sig for de positive resultater. Moldova var et tilbagestående udkantsområde under både russisk herredømme ("Sibirien mod vest") og under rumænsk styre. Efter 2. Verdenskrig iværksattes et omfattende industrialiseringsprogram, overvejende virksomheder til forædling af landbrugsproduktionen, men også maskinfabrikker, kemiske og elektroniske virksomheder og en række letindustrier. Mange af de nye industrier placeredes omkring hovedstaden, Chişinău, og i området øst for Dnestr. Byer som Bendery og Tiraspol voksede til egentlige industrielle storbyer. Med Dnestrrepublikkens de facto uafhængige status ligger en stor del af Moldovas industri uden for regeringens forvaltning og berøres ikke af den privatiseringsproces, som allerede i 1995 havde overdraget to tredjedele af industri, handel og service til private gennem et voucher-system. I 2000 solgtes tre eldistributionsselskaber til et spansk selskab, og i 2002 påbegyndtes salget af store statslige selskaber i vinbranchen, men ellers går privatiseringen trægt. Derimod er en hel række af de store virksomheder i Dnestrrepublikken blevet privatiseret siden 2003. Da Dnestrrepublikken ikke er anerkendt som stat, er lovligheden af disse privatiseringer dog tvivlsom. Det moldoviske parlament har vedtaget en lov om, at kun salg, der er godkendt af den moldoviske regering, er lovlige. Moldova har dog endnu ikke (2005) rejst sag mod udenlandske investorer i Dnestrrepublikken.

Moldova var som andre Sovjetrepublikker fuldt integreret i USSRs planøkonomi og forblev efter unionens opløsning i 1991 stærkt afhængig af vareudveksling med SNG-landene, især Rusland og Ukraine. Bl.a. er afhængigheden af energi herfra meget stor. Bortset fra vandkraftværket Dubossary på Dnestr, der yder ca. 1,5% af landets elforsyning, er Moldova helt afhængig af energiimport, og denne udgør en femtedel af den samlede import. Moldova (minus Dnestrrepublikken) får al sin gas fra Rusland og det meste af sin elektricitet fra Rusland, Ukraine, Rumænien og et varmekraftværk i Dnestrrepublikken. Bestræbelser på at dreje udenrigshandelen mod vest er kun lykkedes i nogen grad; dog er handelen med EU stigende, og EU’s andel af Moldovas eksport udgjorde i 2004 30%. Rusland tegner sig for 36% af eksporten (2004). 2002-04 overtog Ukraine, der er en vigtig elleverandør, Ruslands plads som Moldovas førende importpartner. Også udenlandske investeringer har været begrænsede. Kun inden for tobak, vin og letindustri (elektriske pumper) blev der i 1990'erne vist investeringsinteresse fra vestlig side, og et dårligt investeringsklima virker stadig (2005) afskrækkende på mange vestlige investorer.

Læs mere om Moldova.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal: Moldova - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126748