Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bulgarien - geografi

Oprindelig forfatter Popov Seneste forfatter Redaktionen

Bulgarien.  Reklameskilt på gaden i en bulgarsk by.

Bulgarien. Reklameskilt på gaden i en bulgarsk by.

Bulgarien er traditionelt et landbrugsland, men har efter 2. Verdenskrig gennemgået en hastig industrialisering i tæt samarbejde med Sovjetunionen. Samtidig blev landbruget omlagt til kollektiv og statslig drift. Siden de politiske ændringer i Østeuropa omkring 1990 undergår samfundet privatisering og nyorientering.

Befolkning

I Bulgarien findes to større mindretal, tyrkere og sigøjnere, der udgør hhv. 9,4% og 3,7% af befolkningen (2005). Minoritetsgruppernes rettigheder er fastlagt ved lov, men modsætninger mellem folkeslag og forskellige sociale grupper eksisterer. Omkring 450.000 etniske bulgarere bor uden for landets grænser; flest i Grækenland og Makedonien, men også i Moldova og Ukraine. Op mod 2/3 af befolkningen bor i byer, og der er sket et fald i den traditionelt store befolkningstilvækst i forbindelse med den hastige urbanisering. Befolkningen er meget ujævnt fordelt. De bjergrige egne er tyndtbefolkede (under 20 indb. pr. km2), mens der på sletteområderne med intensivt landbrug bor over 200 indb. pr. km2.

Annonce

Erhverv

Under den østeuropæiske arbejdsdeling inden for COMECON blev især den tunge industri udviklet, og der er fortsat en betydelig produktion af råjern, stål og valset jern. Inden for maskinbygning og metalforarbejdning faldt produktionen imidlertid til ca. en femtedel i årene 1990-95. De traditionelle markeder er stort set faldet bort, og orienteringen mod nye markeder er vanskelig.

Landbrug. En femtedel af BNP stammer fra landbruget. Husdyrproduktion (kvæg, svin og får) og planteavl udgør hver sin halvdel af den samlede landbrugsproduktion. Af størst betydning er kornavlen, der hovedsagelig er udbredt på de flade nordøstlige dele af Donausletten. Væsentlige afgrøder er hvede, rug, byg og majs. Den almindelige økonomiske krise i 1990'erne ramte også landbruget hårdt. Hovedregionen for grøntsager er Det Thrakiske Lavland, især omkring byerne Plovdiv og Pazardzjik.

Turisme. Bulgariens klima og landskab er gunstige for udvikling af turisme. En større del af Sortehavskysten består af fin badestrand mellem klippepartier. Her ligger også klinter og sandtanger med klitter eller skov. På skovdækkede barriereøer, der adskiller havet fra laguner, eller på kystnære terrasser ligger talrige badebyer side om side med fiskerlejer. Privatiseringen af turisterhvervet foregår betydelig hurtigere end af industrien og landbruget. Den bulgarske del af Sortehavskysten er godt på vej til at genvinde sin position som "Østeuropas Riviera". Bulgarien er et af de lande i Europa, der har flest mineralske kilder, i alt over 600. Jagtturismen er traditionelt veludviklet, idet en stor del af landets jagtreservater før 1989 hovedsagelig blev benyttet af medlemmer af regeringen og regeringsgæster fra de andre østeuropæiske lande.

Infrastruktur

Vej- og jernbanenet er forholdsvis veludviklet, men Balkanbjergene er en naturlig hindring mellem det nordlige og det sydlige Bulgarien. En væsentlig del af rejse- og fragttrafikken går gennem landets længste tunnel ved Vitinjapasset. Ca. 80% af vejene er asfalterede. Den største bulgarske Sortehavshavn, Varna, har fragtskibsforbindelse til bl.a. den ukrainske havn Odessa. Alle byer og landsbyer har elektricitet, men telefonnettet er forældet og upålideligt. Den bulgarske energiforsyning er baseret på kul (især brunkul) og kernekraft. Bulgarien har ét kernekraftværk, der ligger ved Kozloduj ved Donau.

Naturforhold

Store dele af Bulgarien er højland med skiftevis sletter og bjerge inden for meget kort afstand. Floderne er relativt små, og kun Donau kan besejles. Donausletten i nord består af gamle havaflejringer, der er dækket af frugtbart løss fra istiden. Floder fra bjergene har skabt dybe kløfter i det svagt bølgede sletteland. Balkanbjergene deler landet på midten og er på nordsiden dækket af nåleskov; på sydskråningerne findes græs og løvskov. Umiddelbart syd herfor ligger de lave bjerge, Sredna Gora. De er adskilt fra Balkanbjergene med en gravsænkning, "Rosernes Dal", hvor man har specialiseret sig i fremstilling af æteriske olier, først og fremmest rosenolie (ca. 1000 kg årligt), men også mynte, lavendel og anis. Den sydvestlige del består af bjerge, bl.a. Rodopi-Rila-Pirin. Balkans højeste punkt, Musala (2925 m), er blandt de mere end 130 tinder over 2000 m. En højslette omkring Sofia går i øst over i den meget brede slette omkring floden Maritsa, og dette såkaldte Thrakiske Lavland adskiller bjergområdet i sydvest fra Balkanbjergene. Sletten, der er intensivt dyrket, er en tidligere havbugt, som er udfyldt med frugtbare flod- og havaflejringer.

Landet har et moderat fastlandsklima, der pga. nærheden til både Sortehavet og Middelhavet ligner Middelhavslandenes. Den månedlige middeltemperatur for hovedstaden Sofia er -2 °C i januar og 21 °C i juli. Årsnedbøren er 621 mm. Mens de nordeuropæiske og alpine iskapper under istiden udryddede mange plantearter, skete noget tilsvarende ikke i Bulgarien; derfor har især bjergskovene en meget høj artsrigdom i forhold til Nordeuropa. Løvskov dækker tre fjerdedele af det samlede skovareal. Landets 89 reservater og 11 nationalparker udgør tilsammen 2 % af landet (1992).

Læs mere om Bulgarien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dimitar Popov: Bulgarien - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52140