Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sørøveri

Oprindelige forfattere AMMoe og OVen Seneste forfatter Redaktionen

sørøveri, pirateri, røveri til søs; plyndring og overfald begået på det åbne hav eller ved kysterne, hvor der ikke er tale om krigstilstand eller kaperi (se kapervæsen).

Sørøveri var udbredt i oldtiden, og i 67 f.Kr. fik Pompejus uindskrænket myndighed til at rense Middelhavet for sørøvere.

Vikingernes aktiviteter må til en vis grad betegnes som sørøveri. I de danske farvande regnes egentligt sørøveri for at være ophørt omkring 1650 efter en kraftig indsats med brug af orlogsskibe, men på Nordatlanten og i Den Engelske Kanal var farvandene endnu ikke sikre. Fra 1500-t. opbyggedes i Nordafrika de såkaldte Barbareskstater, hvorfra der systematisk blev drevet sørøveri i Middelhavet. Lejlighedsvis kom de også længere nordpå, bl.a. i 1627, da "tyrkiske" skibe dukkede op ved Island, hvor de plyndrede og bortførte hen ved 400 beboere, der blev solgt som slaver i Nordafrika. I 1700-t. indgik de fleste europæiske sømagter, bl.a. Danmark-Norge i 1746, traktater med Barbareskstaterne og købte sig sikkerhed for en årlig sum, en tribut. Sørøveri fra Nordafrika ophørte dog først endegyldigt efter den franske erobring af Algeriet i 1830.

Annonce

Piraten med klap for øjet, træben og et flag med dødningehoved hører dels hjemme i 1600- og 1700-t.s Vestindien (se buccaneers), dels og ikke mindst i skønlitteraturen, mest kendt i Robert Louis Stevensons Treasure Island (1883, da. Skatteøen, 1888). I sidste fase fulgte sørøveriet i kølvandet på de sydamerikanske republikkers løsrivelse fra Spanien i 1820'erne. I 1829 blev der henrettet sørøvere på Sankt Thomas i Dansk Vestindien.

Moderne sørøveri

Sørøveri foregår stadig visse steder i verden, dog nu sjældent med den hensigt at tilegne sig skib og ladning, selvom også det lejlighedsvis forekommer. Der er nu for det meste tale om væbnet røveri, hvor det udsatte skib bordes, og skib og besætning derpå fratages værdier og kontanter. Moderne sørøvere, der ofte er udstyret med automatvåben og radioer og sejler i hurtigtgående fartøjer, skaffer sig adgang til forbisejlende skibe ved at påstå, at de befinder sig i en nødsituation, eller de entrer skibe, som ligger til ankers på åben red. Siden 1992 har International Maritime Bureau (IMB) under Det Internationale Handelskammer registreret røveriske overfald på skibe; i 2006 var antallet 239. Særlig udsatte steder er afrikanske, arabiske og sydøstasiatiske farvande.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Monrad Møller, Ole Ventegodt: sørøveri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169095