• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

handelskompagnier

Oprindelig forfatter HCJ Seneste forfatter Redaktionen

handelskompagnier, selskaber, der i en række vesteuropæiske lande med særlige privilegier drev langdistancehandel og -søfart, først og fremmest i 1600- og 1700-t.

Handel med fjerne lande var en risikabel og kapitalkrævende forretning, og det var derfor naturligt, at flere købmænd fandt sammen og delte risikoen mellem sig, samtidig med at de opnåede direkte støtte fra de lokale myndigheder.

Samarbejdsformen fik særlig betydning efter de store opdagelsesrejser, der åbnede for handel og søfart på fremmede verdensdele med særlig vanskelige handelsforhold, og det blev derfor i datidens store vesteuropæiske handelsnationer, at handelskompagnier kom til at spille den største rolle. De blev dér et led i den merkantilistiske politik, der gik ud på med statens støtte at fremme handelen og skabe overskud på betalingsbalancen. Da denne politik blev forladt omkring 1800, blev handelskompagnierne efterhånden opløst eller omdannet til almindelige handelsselskaber og rederier uden særlige privilegier.

Annonce

I England

oprettedes de første handelskompagnier i 1500-t., men størst betydning fik East India Company. Det grundlagdes af 125 storkøbmænd i London i 1600 og fik et charter, dvs. et privilegiebrev, udstedt af dronning Elizabeth 1., der gav det eneret på handel øst for Kap det Gode Håb. I 1661 blev privilegierne udvidet til at omfatte egen retspleje og ret til at holde en egen hær, hvor kompagniet handlede. I løbet af 1600-t. oprettedes handelsstationer i bl.a. Indien og Malaya, og i 1700-t. begyndte kompagniet at gribe ind i interne indiske anliggender. I konkurrence med det franske kompagni kom East India Company til at besidde stadig større landområder i Indien og grundlagde derved det britiske koloniherredømme i den del af verden. I 1700-t. blev også Canton (nuv. Guangzhou) i Kina en vigtig havn for kompagniets handel. I begyndelsen af 1800-t. fortsatte magtudvidelsen i Indien, men handelsprivilegierne blev gradvis ophævet af den britiske regering, og efter Sepoyoprøret i 1857 blev administrationen af Indien overtaget af den britiske stat. Kompagniet blev opløst i 1874, men havde i sin levetid haft stor betydning for handel og søfart mellem Europa og SØ-Asien, tidligt ved import af bomuldsvarer, te og porcelæn, senere for den britiske eksport af tekstiler og varer fra jern- og metalindustrien.

Andre vigtige britiske handelskompagnier har været det stadig eksisterende Hudson's Bay Company, der fik privilegiebrev i 1670 og især fik betydning for pelshandelen i det nordøstlige Canada, samt forskellige kompagnier, der deltog i slavehandelen på Afrika.

I Holland

blev det vigtigste handelskompagni også et ostindisk, Vereenigde Oost-Indische Compagnie. Et privilegiebrev, også kaldet oktroj, udstedt i 1602, gav kompagniet eneret på den ostindiske handel samt ret til at anlægge handelsstationer, holde hære og administrere de områder, det måtte erhverve i Østen. Kompagniet erobrede støttepunkter i Indien og Sydafrika og besad fra midten af 1600-t. Ceylon (nuværende Sri Lanka), men dets vigtigste erobring blev store dele af det nuværende Indonesien. Dertil kom handel på Kina og Japan. Kompagniet nåede sit højdepunkt i slutningen af 1600-t., bl.a. takket være de forsyninger af krydderier, det bragte til Europa, mens det havde vanskeligere ved at klare sig i konkurrencen med East India Company i 1700-t. Det blev opløst i 1799; mange af dets landområder gik tabt under Napoleonskrigene, og Indonesien blev en hollandsk koloni.

I Frankrig

blev flere tidligere kompagnier i 1664 samlet til to kompagnier med privilegier i henholdsvis Ost- og Vestindien og med en tættere regeringskontrol end i England og Holland (se Compagnie française des Indes). Størst betydning fik det ostindiske kompagni, Compagnie des Indes orientales, som oprettede handelsposter på Madagaskar og i Indien og i konkurrence med det britiske kompagni gradvis søgte at få større indflydelse på det indiske fastland. Efter flere krige midt i 1700-t. blev det trængt tilbage til nogle mindre handelsstationer, og kompagniet mistede derefter sit monopol i 1769 og opløstes under Den Franske Revolution i 1789.

I Sverige

Blandt andre lande, der oprettede handelskompagnier, var Sverige, hvor Ostindiska Kompaniet med sæde i Göteborg blev oprettet i 1731 og efter forskellige omdannelser fungerede indtil 1813.

I Danmark

oprettedes Ostindisk Kompagni i 1616 og Vestindisk-guineisk Kompagni i 1671, men de fik ikke større betydning. Et nyt Asiatisk Kompagni, oprettet i 1732, kom derimod til at spille en væsentlig rolle i 1700-t.s danske udenrigshandel. Under Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83 oprettedes tre nye danske kompagnier, Vestindisk Handelsselskab i 1778, Østersøisk-guineisk Handelsselskab i 1781 og Handels- og Kanalkompagniet i 1782, for at drage fordel af den danske neutralitet under krigen; se den florissante handelsperiode. De blev dog alle opløst kort efter krigens afslutning. Også handelen på Færøerne, Island, Grønland og Finnmarken var i perioder forbeholdt danske handelskompagnier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen: handelskompagnier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88581



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. handelskompagnier Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik