Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Islandsk Kompagni

Oprindelig forfatter HCJ Seneste forfatter Redaktionen

Islandsk Kompagni, handelskompagni, oprettet i 1619, efter at samhandelen mellem Island og Danmark allerede i 1602 var blevet gjort til en monopolhandel. Kompagniets drift var først overdraget til en gruppe danske købmænd, men blev senere helt lagt ind under staten. Det reorganiseredes flere gange, bl.a. i 1662, efter at det havde vist sin utilstrækkelighed under svenskekrigene. Islandsk Kompagni stod for handelen mellem Island og Danmark indtil 1787, men forholdene blev jævnligt ændret, og i en periode drev det også monopolhandelen på Færøerne og Grønland. Fra 1.1.1788 fik alle med dansk indfødsret ret til at drive handel på Island, men en fuldstændig fri handel blev først tilladt fra 1855. Kompagniet er blevet beskyldt for at have udnyttet islændingene; i perioder var det dog i hvert fald med til at sikre leverancer af livsnødvendige varer til Island.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen: Islandsk Kompagni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99751