Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

økonomisk historie

Oprindelig forfatter HCJ Seneste forfatter Redaktionen

økonomisk historie, gren inden for historieforskningen, der beskæftiger sig med udviklingen i erhvervsforhold, den økonomiske politik, økonomisk vækst og befolkningens generelle levevilkår, især i tiden efter ca. 1700. Faget opstod som en selvstændig disciplin ved britiske og amerikanske universiteter omkring 1900, men også tidligere havde mange økonomer, således Adam Smith og Karl Marx, inddraget historiske forløb i deres økonomiske analyser. Blandt pionererne ved fagets etablering var William Ashley (1860-1927) ved Harvard University og George Unwin (1870-1925) i Manchester, mens den første økonomiske historiker i de nordiske lande var svenskeren Eli F. Heckscher.

Emner, der oftest blev behandlet i den tidlige fase, var landbrugsreformerne efter 1700 (se landbrugsrevolutionen), den industrielle revolution, opblomstringen af en international handel og søfart, konjunkturbevægelser samt ideologierne bag den økonomiske politik, fx merkantilisme og liberalisme. Fagets tidlige udvikling har været præget af, at de økonomiske historikere var uddannet enten som historikere, der især lagde vægt på beskrivende fremstillinger af udviklingen, eller som økonomer, der var mere interesseret i anvendelse af økonomiske analysemetoder og talserier ved vurderingen af det økonomisk historiske forløb. Økonomernes metodiske fremgangsmåder fik især stor betydning i 1960'erne og 1970'erne, da en række amerikanske forskere med nobelpristageren Robert W. Fogel (f. 1926) som den mest markante foretog analyser, der opstillede stærkt specificerede økonomiske modeller, der derefter blev efterprøvet empirisk på historiske data. Denne form for forskning, der blev kaldt new economic history eller cliometrics, gav anledning til voldsomme metodediskussioner inden for faget.

I de samme årtier var der også en stigende interesse blandt nogle økonomiske historikere for marxistisk inspirerede tolkninger af den økonomiske udviklingsproces. Disse forfattere interesserede sig især for emner som arbejderspørgsmål, økonomisk imperialisme og klassekampens forskellige faser.

Annonce

Fra 1980'erne er midterpositioner mellem disse forskellige retninger blevet fremherskende; økonomiske og andre samfundsmodeller samt statistiske hypotese-tester accepteres som egnede metoder, samtidig med at der er plads til mere beskrivende fremstillinger, der ofte udmærker sig ved en mere gennemført kildekritik, end der findes i de økonomisk orienterede analyser.

Siden slutningen af 1900-t. har der været en tendens til opsplitning i en række underdiscipliner med egne internationale organisationer og tidsskrifter. Det gælder fx landbrugshistorie, erhvervs- eller virksomhedshistorie, bankhistorie, teknologihistorie og søfartshistorie. Faget kaldes undertiden også økonomisk og social historie, idet en række økonomiske historikere har taget emner op til behandling, hvor det sociale element er mere fremherskende end i de ovennævnte. Blandt de tidligst dyrkede har været arbejderspørgsmål, sociallovgivning og undersøgelser af levestandardens udvikling. Under den nyere socialhistorie henregnes dog en betydelig bredere emnekreds, bl.a. historisk demografi, familiehistorie og kvindehistorie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen: økonomisk historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184867