ungdomsskole

Ungdomsskolerne udgør en central pille i den kommunale ungdomspolitik. Skolerne organiseres og forvaltes lokalt i kommunen.

Den enkelte skole ledes af en kommunalt ansat ungdomsskoleleder med ansvar for den administrative og pædagogiske ledelse. Ungdomsskolelederen refererer til den lokalt forankrede ungdomsskolebestyrelse. Bestyrelsens opgaver omhandler bl.a. udarbejdelse og godkendelse af skolens budget for, ansættelse og afsked af skolens ledere og beslutninger vedrørende skolens udbud af aktiviteter.

På ungdomsskolen kan de unge mennesker deltage i undervisnings- og fritidsaktiviteter inden for en lang række af forskellige tilbud.

Tilbuddene varierer lokalt. Det er dog et krav, at ungdomsskoletilbuddene omfatter almen undervisning i emner, der lokalt er interesse for blandt de unge. Ligeledes skal der være mulighed for specialundervisning, prøveforberedende undervisning og undervisning for unge indvandrere i danske samfundsforhold og det danske sprog. Ungdomsskolens elever har mulighed for at gå op til folkeskolens prøver.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at undervisningstilbuddene skal omfatte undervisning i folkeskolens fag og valgfag på 7.-10. klassetrin, færdselslære og knallertkørsel, heltidsundervisning og danskundervisning for nyankomne udlændinge i aldersgruppen 18-25 år. Det kan endvidere besluttes at tilbuddene på ungdomsskolen også omfatter klub og andre fritidsaktiviteter.

Ungdomsskolens tilbud varierer således meget lokalt, og kan både rumme kommunens lokale aktiviteter for og med unge samt supplere og understøtte undervisningen i folkeskolens undervisningsaktiviteter. Men fælles for ungdomsskolens tilbud er således en central del af kommunernes ungdomspolitik og et selvstændigt undervisnings- og fritidstilbud, der både rummer egne aktiviteter for og med de unge i kommunen og støtter og supplerer folkeskolens undervisning og aktiviteter.

Ungdomsskolens oprindelse kan spores tilbage til 1814, hvor de første eksempler på ungdomsskoler blev iværksat ud fra et ønske om at tilbyde offentlig undervisning af ungdommen, der var blevet konfirmeret. Disse "kommunale ungdomsskoler" blev dog først omfattet af ministerielle retningslinjer ca. 100 år senere.

I mange år blev ungdomsskolens tilbud primært forbundet med fritidsundervisning. Den første lovgivning fra 1930 skelnede da heller ikke mellem aften- og ungdomsskolevirksomhed. Ved en revision i 1942 kom der imidlertid bestemmelser om særlige ungdomsskolenævn, som i 1990 blev erstattet af ungdomsskolebestyrelser.

Kommunalreformen i 1970 skabte forudsætninger for vækst, og mange steder fik ungdomsskolerne egne lokaler og etablerede klubber for de unge. Ved undervisningspligtens udvidelse fra syv til ni år i 1972 blev der åbnet mulighed for at opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen, og med 1975-loven kunne heltidsundervisning etableres i ungdomsskoleregi.

Siden 1980'erne har ungdomsskolen været et fast tilholdssted for mange unge, og den har ofte dannet ramme om forskellige former for pædagogisk udviklingsarbejde. I mange kommuner deltager hovedparten af eleverne på 8. klassetrin i ungdomsskolens virksomhed, mens tilslutningen på senere klassetrin er vigende.

• pædagogik
• fritidsklub
• folkeskolen
• aftenskole
• undervisning