Elevdifferentiering, organisatorisk, strukturel eller ydre differentiering. Ved elevdifferentiering fordeles elever på samme alderstrin i forskellige klasser, uddannelseslinjer eller skoleformer efter faglige interesser, viden og færdigheder; hensigten er at skabe homogene elevgrupper, og elevdifferentiering står derved i modsætning til undervisningsdifferentiering.