Uddannelse i Grækenland er præget af betydelige generationsmæssige, sociale og geografisk betingede forskelle. Uddannelsesvæsenet er centralt styret, og de private skoler udgør kun ca. 5 % (1992). Den niårige skolepligt indtræder, når barnet er 51/2 år.

Den frivillige førskole, nipiagogio, der søges af 3/4 af en årgang i året før skolestart (1992), går forud for den seksårige dimotiko scholio, der efterfølges af det treårige gimnasio. I 1991 bestod ca. 80% her den afsluttende eksamen. Derefter kan der vælges mellem det treårige, linjedelte likio og erhvervsskole af to års varighed. Fra 1985 indgår fremmedsprog i undervisningen. Princippet om livslang læring er svagt udviklet, og mindre end 2% af arbejdsstyrken mellem 25 og 64 har modtaget efteruddannelse i 2001, det laveste i EU.

Adgang til universitet og en række andre højere læreanstalter forudsætter ud over studentereksamen (likio) en særlig optagelsesprøve; koncentrerede forberedelseskurser hertil findes på private skoler. Lange videregående uddannelser, der søges af knap 2% af befolkningen (1990), tilbydes på ti universiteter og en række højere tekniske uddannelsesinstitutioner. Fordelingen af de studerende på de videregående uddannelser foregår centralt. Universiteterne har i modsætning til resten af uddannelsessystemet et betydeligt selvstyre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig