Før 2. Verdenskrig var 80 % af den albanske befolkning analfabeter. Den undervisning, der var, blev for det meste varetaget af religiøse organisationer, og højere uddannelser eksisterede ikke. Da landet blev en kommunistisk folkerepublik i 1945-1946, indledtes en intensiv kampagne mod analfabetismen, og i 1955 hævdedes den at være udryddet for alle op til 40-årsalderen; for befolkningen som helhed skønnedes den i 1990'erne at være en fjerdedel. De nationale mindretal fik en formel garanti for, at de havde ret til at modtage undervisning på modersmålet. Et særkende ved den albanske undervisning var tidligere kombinationen af teoretisk viden, praktisk arbejde og fysisk-militær træning.

Undervisningsforløbet indledes af en førskole for de 3-6-årige, efterfulgt af en 8-årig statslig, obligatorisk og verdslig skole for de 6-14-årige. Videregående skoleuddannelser tilbydes på almene, tekniske og erhvervsfaglige skoler. De højere uddannelser omfatter universitetet i Tirana (oprettet 1957), landbohøjskolerne i Tirana og Korçë, læreruddannelserne i Shkodër, Elbasan og Gjirokastër, et kunstakademi (oprettet 1972) og Vojo Kushi-instituttet for fysisk kultur og sport, begge i Tirana.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig