.

En naturbørnehave er en børnehave, hvor 3-6-årige børn i institutionstiden opholder sig helt eller delvis i naturen. Naturbørnehaver opstod omkring 1970 som privatfinansierede pasningstilbud nogle timer daglig, men fik efterhånden mange varianter. Naturbørnehaver er udbredt i de skandinaviske lande og har pædagogisk været inspireret af disse landes børne- og natursyn.

Faktaboks

Også kendt som

skovbørnehave

Naturbørnehavens pædagogik

I naturbørnehaver kombineres pasningsbehov med sundhedshensyn og en pædagogisk hensigt om at give børn fri adgang til naturoplevelser og en miljøbevidst opdragelse.

En række studier har givet grund til at tro, at naturbørnehavernes pædagogik og de frie fysiske rammer har positiv indflydelse på børnenes motoriske udvikling, sundhed og sociale udvikling. I de senere år er der blandt andet på grund af disse forhold blevet oprettet andre dagtilbud til børn inspireret af naturbørnehaverne – således findes der både naturdagpleje og naturvuggestuer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig