skolebestyrelse

Skolebestyrelse, brugernes, især forældrenes, repræsentation i en skoles styrelse. Skolebestyrelser findes på flere uddannelsesniveauer, bl.a. i folkeskolen og gymnasiet. Skolebestyrelsens virksomhed er her beskrevet ud fra folkeskolens bestemmelser.

Skolebestyrelserne, der i folkeskolen pr. 1.4.1990 afløste de hidtidige skolenævn ud fra ønsket om øget decentralisering og selvforvaltning og større brugerindflydelse, består af fem til syv repræsentanter for forældrene, valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over de børn, som er indskrevet i skolen. Hertil kommer to repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere samt to repræsentanter for eleverne, valgt af og blandt skolens elever. Alle medlemmer har stemmeret. Skolens leder og dennes stedfortræder er sekretær for bestyrelsen og har ikke stemmeret. Hvis skolebestyrelsen ønsker det, kan kommunalbestyrelsen tilforordne et af sine medlemmer uden stemmeret. Valgperioden for forældrene og den tilforordnede er fire år og for de øvrige repræsentanter et år.

Skolebestyrelsen afstikker retningslinjer for og fører tilsyn med den enkelte skoles virksomhed inden for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Den har desuden kompetence til at fastsætte principper for hele skolens virksomhed, godkender budget og undervisningsmidler, fastsætter ordensregler og er i et vist omfang involveret i ansættelse og afskedigelse af lærere og ledere. En skolebestyrelse kan ikke omgøre en skoleleders beslutninger, men den kan gennem principper sikre en ændret fremtidig praksis, bl.a. ved at fastsætte retningslinjer for såvel pædagogiske som økonomiske områder, dog således at der er reelle handlemuligheder for skolelederen.

Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og skolebestyrelsen kan ikke selv beslutte, at møderne skal være åbne. Heraf følger, at det enkelte medlem ikke må referere, hvad andre medlemmer har sagt på et møde, og at man frit kan omtale sin egen opfattelse af en given sag, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger. Også elevrepræsentanterne er omfattet af tavshedspligten.

Spørgsmålet om skolebestyrelsens reelle indflydelse er omdiskuteret.