Enhedsskole, skoleform, hvor eleverne ikke deles efter evner eller social baggrund. Ideelt set baseres begrebet enhedsskole på forestillingen om lighed for alle i et givet samfund. Herved forstås der ikke, at alle altid skal behandles ens, men at forskelsbehandlingen skal kunne begrundes i et lighedsprincip, der giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og anlæg rækker, uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. En enhedsskole er ikke nødvendigvis en udelt skole, men kan indeholde en deling, fx efter elevernes interesser eller uddannelsesønsker. I praksis betegner enhedsskolen en skoleorganisation, hvorefter alle elever går sammen i de første skoleår og først på de senere klassetrin deles efter interesser og planer om fremtidige erhvervsuddannelser.

Enhedsskolen fik sit filosofiske grundlag omkring år 1900 med betegnelsen "socialpædagogik", der stod for den opfattelse, at menneske bliver man kun i en menneskeskabt kultur, som man fra fødslen præges af, og som man selv præger. Heraf følger, at samfundet har pligt til at sikre, at den enkelte får mulighed for udvikling af evner og anlæg; den enkelte har så til gengæld pligt til at sætte disse udviklede evner og anlæg i fællesskabets tjeneste. Se også dansk skolehistorie og folkeskolen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig