Jelling Statsseminarium, det næstældste eksisterende lærerseminarium, oprettet i 1841 som et led i sprogstriden i Sønderjylland. Forstanderen var indtil 1894 også sognepræst. Blandt forstandere huskes særlig H.J.M. Svendsen (1816-72), der var forstander fra 1856 til sin død; han var kendt for sin evne til at sætte personlig viden og engageret formidling i højsædet. Seminariet har kun en enkelt gang, i 1969, været truet af nedlæggelse eller flytning. Det er siden 1981 både lærer- og pædagogseminarium.