fagdidaktik

De grundlæggende spørgsmål i fagdidaktik kan stilles således:

• Hvem skal undervises?
• Hvad skal de undervises i?
• Hvorfor skal de undervises?
• Hvordan skal de undervises?
• Hvordan skal undervisningen evalueres?

Svarene på disse spørgsmål er indbyrdes afhængige og kan give anledning til hønen-og-ægget-diskussioner. Hvis man for eksempel mener, at børn i folkeskolen (hvem) skal undervises i statistik (hvad), vil det have indflydelse på, hvordan man kan undervise. Hvis læreren nu gerne vil have, at eleverne skal kunne bruge statistik i hverdagen (et svar på hvorfor), så kan vedkommende vælge en hands-on-undervisningsmetode (hvordan). En fair evaluering vil afspejle svarene på de fire foregående spørgsmål. Men omvendt kunne man jo starte med svaret på, hvordan elever skal evalueres. Hvis svaret er "ved en fire timers skriftlig eksamen", stiller det krav til svarene på de andre spørgsmål. For eksempel bør undervisningsformen (hvordan der undervises) indeholde passende skriftlige elementer.

Den didaktiske trekant beskriver forholdet mellem lærer, elev og stof i et givet undervisningsfag. Den kan bruges som hjælp til at stille spørgsmål om didaktiske systemer og til at finde ud af, hvad et givent fagdidaktisk spørgsmål handler om.

Læringsteorier indeholder en mængde begreber, som anvendes til at forstå og udvikle didaktiske systemer. Man kan lave et groft skel mellem teorier, der ser læring som tilegnelse (af viden, færdigheder og/eller kompetencer), og teorier, der ser læring som deltagelse (i faglige kulturer, grupper, samfundet).

Læreplaner er de tekster, som beskriver, hvad elever og studerende skal lære i et fag. De indeholder oftest brede beskrivelser af faget og fagets formål, læringsmål for faget samt overordnede beskrivelser af undervisnings- og evalueringsformer.

Omformning af viden (didaktisering, didaktisk transposition) handler om de valg, ændringer, udeladelser og tilføjelser, der laves, når viden skal gøres undervisningsbar. Det kan for eksempel være, når man laver en lærebog, hvor man gerne vil forklare elever elementer fra kvantemekanik. Det kan også være den måde, som en lærer vælger at bruge kapitlet om kvantemekanik i sin undervisning.

Viden, færdigheder og kompetencer bruges i Danmark til at beskrive det, der skal læres. De tre begreber er en del af kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden ses som det mest basale, mens færdigheder ofte ses som anvendelse af viden til at gøre noget bestemt. Kompetencer handler om at kunne handle med sin viden og færdigheder i en række situationer samt at vide, hvornår given viden og givne færdigheder er relevante.

Faglighed er en meget omdiskuteret størrelse, og der er ingen konsensus om, hvad begrebet dækker over. For nogle handler faglighed om at kunne benytte sig af begreber og metoder fra faget på en korrekt og overbevisende måde. For andre handler faglighed snarere om at kunne deltage i en faglig kultur.

Evaluering inddeles gerne i formativ og summativ evaluering samt i evaluering af undervisning og evaluering af læring. Således kan man tale om formativ evaluering af læring, summativ evaluering af læring, formativ evaluering af undervisning og summativ evaluering af undervisning. Formativ evaluering har til formål at hjælpe elever og studerende i deres læring. Summativ evaluering har til formål at måle, hvor meget og hvor godt elever og studerende har lært noget.

Undervisningsmetoder handler om, hvordan man tilrettelægger og udfører undervisning i praksis. En stor del af fagdidaktikken i STEM-fagene (forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics, altså en række naturvidenskabelige og tekniske fag) handler om udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder. Fagdidaktikken handler her både om, hvordan undervisning foregår, og om, hvad eleverne kan siges at have lært efterfølgende.

Forskningsmetoder handler om, hvordan fagdidaktiske forskere producerer ny viden inden for området. Fagdidaktikken gør både brug af kvalitative metoder, såsom interviews og observationer, og af kvantitative metoder, såsom spørgeskemaer, demografiske data og karakterer. Nogle forskningsmetoder blander kvalitative og kvantitative metoder.