Eurydice er et informationsnet oprettet af EU for at opbygge og sprede kendskabet til medlemslandenes uddannelsespolitiske udvikling. Eurydice, der er påbegyndt i 1976, indgik i 1995 i EU's uddannelsesprogram Sokrates, som omfatter udarbejdelse af sammenlignende materiale og analyse af uddannelsesforhold i EU-landene. Arbejdet varetages i hvert land af en national instans, i Danmark af Undervisningsministeriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.