Johannes Novrup, 1904-1960, dansk højskolemand, lærer på Den Internationale Højskole og Askov Højskole 1928-42 og den første statskonsulent for ungdomsundervisning 1942-50. I 1950 oprettede han Magleaas Folkehøjskole, hvis forstander han var til sin død. Hans indsats for pædagogiske forhold var betydelig både nationalt og internationalt, og hans filosofisk-pædagogiske forfatterskab debatskabende, jf. bl.a. Erasmus og Jacob (1952).