Jaruplund Højskole, (1472 Jardorppelun, 1. led Hjarup, navn på en forsvundet landsby, af et glda. mandsnavn *Hiar og -torp 'udflytterby', 2. led lund 'lille skov'), dansk højskole i Sydslesvig. Skolen åbnede i 1950, og de danske sydslesvigeres daværende førstemand, Niels Bøgh Andersen, var forstander 1954-72. Den er som almen dansk folkehøjskole i grundtvigsk forstand et vigtigt kulturcenter i Sydslesvig. Hvad elevtilskud mv. til danske elever angår, er den ligestillet med højskoler nord for grænsen.