Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, KVUG, kommission, der eksisterede 1878-2012. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland var udpeget af forskningsrådene, erhvervslivet samt en række forskningsinstitutioner og myndigheder med tilknytning til Grønland. Kommissionen afgjorde, hvilke danske forskningsaktiviteter på Grønland der skulle nyde offentlig støtte. Alle forskningsaktiviteter på Grønland blev siden kommissionens grundlæggelse i 1878 registreret. Det gjorde kommissionens arkiver til et uvurderligt hjælpemiddel i den internationale arktiske forskning. Kommissionen udgav indtil 2008 Meddelelser om Grønland.