Tekstiluddannelser, uddannelser, som sigter mod beskæftigelse med fremstilling, efterbehandling og montering af tekstiler. Da tekstilområdet er stærkt industrialiseret, er gamle håndværksuddannelser til fx possementmager, rebslager og væver nu forsvundet, mens nye uddannelser især sigter på produktion og planlægning på væverier, spinderier, farverier, trikotagefabrikker og tæppefabrikker. Specialerne inden for boligmontering, autosaddelmagere, møbelpolstrere og gardindekoratører har stadig håndværksmæssige opgaver, især inden for boligindretning og reparation.

Tekstiluddannelser (2000)

  • erhvervsuddannelser
    • boligmontering
      • autosadelmager
      • gardindekoratør
      • møbelpolstrer
    • tekstile uddannelser
      • tekstilarbejder
      • tekstiloperatør, strik
      • tekstiloperatør, tekstil
      • tekstiloperatør, farveri
  • videregående uddannelser
    • designer, tekstildesign
    • tekstil- og beklædningstekniker
      • farveriteknik
      • konfektionsteknik
      • tekstilteknik
      • trikotageteknik
      • indkøbsteknik

Tekstilområdets erhvervsuddannelser veksler mellem praktik i virksomheder og undervisning på skole, herunder boligmontering på Skive Tekniske Skole og tekstile uddannelser på TEKO-Center Danmark ved Herning samt tekstildesign på Danmarks Designskole i København og på Designskolen Kolding. Tekstil- og beklædningsteknikere uddannes på TEKO-Center Danmark. Se også beklædningsuddannelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig